Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Skytsets videre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
SKYTSETS VIDERE UDVIKLING.
over ep 19’/2"s Stenkugle paa over 300 Pd. Blykugler have vel en endnu
større Vægtfylde end Jernkugler, men staa paa Grund af deres Blødhed saa
meget tilbage i Henseende til Virkning mod mange Slags Maal, at de efter
en Tidlang at være bievne brugte til smaat Skyts nu i henved 300 Aar alene
have været brugte til Haandskydevaaben.
Fra Slutningen af det 15de Aarhundrede indtil den nyeste Tid har det
svære Skyts udviklet sig i to forskjellige Retninger. Man har fra den Tid
fortrinsvis brugt Skyts, der skød massive Jernkugler med saa store
Krudtladninger, som andre Hensyn tillod det, de saakaldte Kanoner; men ved Siden
af disse beholdt man en Slags Skyts, som stod Middelalderens Stenbøsser
nærmere, som med forholdsvis meget mindre Ladninger af Krudt udskjød fra
første Færd Stenkugler, hvilke først senere ombyttedes med Granater; denne
Slags faldt alt fra Begyndelsen i to Klasser, Stenstykker og Fyrmørsere eller,
som de senere kaldtes, Haubitser og Morterer. Paa samtlige Arter af Skyts,
Kanoner, Stenstykker og Fyrmørsere, anvendte man ved Slutningen af det
15de Aarhundrede en Konstruktionsforbedring af stor Betydning: man gav
dem paastøbte Tapper paa Siderne, oftest lidt foran Tyngdepunktet, med
hvilke de umiddelbart hvilede i Lejer paa Lavetten.
Da Jernkuglerne ikke ved Luftens Modstand tabe deres Hastighed og
Anslagskraft nær saa hurtigt, som Stenkugler af samme Tvermaal eller Vægt,
svarede det for de førstes Vedkommende ulige bedre Regning at drive
Hastigheden saa højt op som muligt; der vandtes endel i denne Retning ved i
Skytset at ombytte det pulverformige Krudt med samme Kvantum af kornet
Krudt; men med dette sidste kunde man opnaa endnu mere ved at forøge
Ladningens Vægt i Forhold til Kuglens. Den almindelige Antagelse af
Jernkugler førte derfor til Skytskonstruktioner af meget mindre Kalibre, men
indrettede til forholdsvis større Krudtladninger end de gamle Stenbøsser. Til en
Stenbøsse af 19x/2"s Kaliber med Stenkugler paa henved 300 Pd. kunde en
Ladning af 30 Pd. pulverformigt Krudt være ganske passende; men den vilde
have fyldt saa lidt i det 19x/2"s Løb, at det var nødvendigt at give dette et
snevrere Kammer af f. Ex. Vs Kaliber eller 61/a"s Tvermaal. Men en lige
saa stor Ladning af 30 Pd. kornet Krudt kunde med langt større Fordel
bruges til at skyde en 30pds. Jernkugle ud af et 6V2"s Løb, og her var der
ingen Grund til at give dette et indsnevret Kammer. Kanoner, der brugte
Jernkugler med forholdsvis støre Ladninger, gav man derfor i Reglen et i
hele dets Længde cylindrisk Løb, for saa vidt de ikke indrettedes til
Bagladning; men Løbet maatte gjøres stærkt, for at det ikke skulde sprænges af
den store Ladning, og forholdsvis langt, for at Kuglen tilnærmelsesvis kunde
modtage den fulde Paavirkning af Gasudviklingen, inden den for ud af
Mundingen.
Kanoner saa vel som andet Skyts, der tilvirkedes af Bronce, støbtes
fra Slutningen af det 15de Aarhundrede næsten altid med fast Bund. Omkring
Kanonens aldeles cylindriske Løb var Metaltykkelsen altid størst bagtil, hvor
Krudtgassen ydede den højeste Spænding; derfra aftog Tykkelsen henimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
