Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Forbedrede Lavetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORBEDREDE LAVETTER.
99
Smedejernet holdt sig i Brug som Kanonmateriale til efter Midten af
det 16de Aarhundrede, væsentligt dog kun for Kanoner af mindre Kalibre og
af Slangetypen. I Modsætning til alt Støbejerns- og det meste Bronceskyts
vare de smedede Jernkanoner næsten altid indrettede til at lade bagfra og med
løse Kammerstykker lige som de gamle Skjærmbrækkere; de havde Tapper
paa Siderne, smedede i et med en Jernring, som var krympet gloende paa
Pjecen; de havde derfor intet Skæfte, men til Løbets bageste Ende var der
smedet to lange Jernarme, som ragede bagud, og som i Forening med et
Tverstykke dannede en Ramme eller et Leje, hvorpaa det løse Kammerstykke
kunde hvile, kilet fast med en Jernslaa; bagtil paa Tverstykket fandtes fast
altid en lang Stjert eller Drue (se Fig. 71). Det var vistnok den tekniske
Vanskelighed ved at faa det smedede Løb lukket i Bunden, som medførte, at
man her fastholdt Bagladningen med løst Kammerstykke, medens den var
forladt for Støbejerns- og Bronceskytset; indrettedes det sidste undtagelsesvis
til Bagladning, da var det gjerne som »Kilestykker«, o: med Løbet boret
gjennem hele Pjecens Længde og overskaaret i Nærheden af den bageste Ende
paatvers af et prismatisk Hul i Metallet, hvori man kunde indføre en Kile
saaledes, at den lukkede Løbet bagtil.
Fig. 72. Kanon og Stenstykke i Lavetter fra det 16de Aarhundrede.
Efter at Jernkuglerne og med dem de egentlige Kanoner vare komne
i Brug, vare de kolossale Stenbøsser overflødige, og kun Moskovitterne,
Tyrkerne og Mongolerne i Hindostan lode saadanne Pjecer støbe i det 16de og
17de Aarhundrede; Stenstykker af lignende Form, med kort Løb og Kammer,
men af mindre Dimensioner og med Tapper ,paa Siderne fandt dog fremdeles
en begrænset Anvendelse, til at skyde med Stenkugler, men især med
Brandkugler og Skraa fra Skibe eller Fæstninger. De metal- og jernstøbte
Stenstykker havde gjerne fast Kammerstykke, de smedede derimod løst
Kammerstykke lige som Smedejernskanonerne. Ogsaa Fyrmørserne eller Mortererne,
der lige som Stenstykkerne brugtes til at kaste Stenkugler og Brandkugler,
fik Tapper paa Siderne oftest anbragte foran Tyngdepunktet, saa at Pjecen
maatte understøttes under Bagstykket; de havde i Reglen Kammer til en
forholdsvis lille Ladning og vare i det hele let konstruerede af 20—25
Stenkuglers Vægt. Forsaavidt man overhovedet betegnede Stenkuglernes og
Fyr-mørsernes Kaliber, var det efter Vægten af Stenkuglen, bestemt ved
Kaliberstokken i Nürnberger Pund.
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
