Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
SKYTSETS VIDERE UDVIKLING.
af Skytsbetegnelser, saasom hele Kartover, halve Slanger, trekvarter Sakere,
dobbelte Falkonetter, Skerpentiner o. s. v., af hvilke enhver omtrentlig
betegnede, hvor stor en Kugle vedkommende Kanon udskjød, samt tillige til hvilken
af de paa den Tid brugelige Hovedtyper af Konstruktioner Pjecen henhørte.
Man støbte nemlig i det 16de Aarhundrede Kanonerne efter to Hovedtyper.
Den ene, som man kan kalde Kartovtypen og som omfattede alle dengang
brugelige Kalibre, var bestemt til at udskyde Kuglerne med en Krudtladning
af 2/a—3/4 Kuglevægt; Metalkanoner af denne Type vare sjeldent stort mere
end 20 eller 22 Kalibre lange, havde sjeldent større Metaltykkelse over Løbets
bageste Del end 1 Kaliber eller lidt derover, og vejede gjerne mellem 150
og 200 Kugler. Kanonerne af den anden Type, Slangetypen, skjød sjeldent
tungere Kugler end 18pds., men altid med fuld Kuglevægt Krudtladning; de
vare oftest 28—40, stundom over 50 Kaliber lange, med Gods eller
Metaltykkelser af indtil IV2 Kaliber og vejede 300—600 Kuglevægte. Med en sær-
Fig. 71. Smedejerns Stenstykke i Gaffel paa Lavet fra det 16de Aarhundrede.
egen Forkjærlighed holdt man sig i det 16de Aarhundrede fortrinsvis til de
mindre Kalibre og til Slangetypen for Metalkanonernes Vedkommende.
Støbejernet vandt først ved Midten af det 16de Aarhundrede almindelig
Indgang som Skytsmateriale. I Hovedsagen formedes Jernkanonerne lige som
de af Bronce; men Materialets ringere Styrke nødvendiggjorde større
Metalførlighed og derfor større Vægte i Forhold til Kuglens; Slangetypen
anvendtes derhos mindre hyppigt for Støbejernskanonerne og kun for de mindste
Kalibre, og for Støbejernskanoner af Kartovtypen gik Vægten ofte op til 3 à
400 Kugler. Det fulgte af Materialets Beskaffenhed, at den rigere
Ornamentering, som blev Metalkanonerne tildel, faldt bort for Jernskytset, som nøjedes
med en yderst tarvelig Udsmykning med Friser og Baand; Hanke kunde der
for Materialets Sprødheds Skyld ikke gives Jernkanonerne, og deres Tapper
gav man indtil Slutningen af det 17de Aarhundrede altid en noget konisk, i
Stedet for cylindrisk Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
