Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Artillerimateriellets større Ensartethed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTILLERIMATERIELLETS STØRRE ENSARTETHED.
101
Kalibre med sig i Marken, men for de mindre Kanonkalibre fastholdt man
med Forkjærlighed de overvægtes tunge Slangekonstruktioner.
De middelalderlige Tilstande i Krigsvæsenets Ordning, som herskede
overalt endnu i det 16de Aarhundrede, bortfaldt efterhaanden i det følgende,
især efter Trediveaarskrigen, ved Opkomsten af de staaende Hære, en
Overgang, som ogsaa paavirkede Artilleriets Udvikling. Kjøbstadkommunernes og
Lehnenes Forpligtelse til at stille Skyts til Rigets Tjeneste faldt bort,
samtidigt med at Herremændenes og Stædernes Sædvane at lade støbe Skyts til
eget Brug tabte sig, alt som det blev vitterligt, at de førstes Gaarde og de
sidstes Ringmure ikke mere kunde gjælde for Fæstninger, lige saa lidt som
armerede Kjøbmandsskibe kunde gjælde for Orlogsmænd. Det blev
udelukkende Statens Sag at tilvejebringe og vedligeholde Artilleriet; dette blev til
en særegen Gren af Statens Administration og dets Personale til en fast
Bestanddel af Statens staaende Krigsmagt. Derved paatvang der sig af sig
selv en Nødvendighed for en vis Enhed i Artillerimateriellet i Modsætning til
den brogede Mangfoldighed, som bestod, saa længe hver Herremand og hver
Kommune lod støbe Skyts efter Behov og Lejlighed. Først føltes Ulemperne
ved Kanonernes Uensartethed med Hensyn til Kalibrene; i Frankrig var det
allerede i Slutningen af det 16de Aarhundrede bestemt, at alle Kanoner skulde
støbes til at skyde 33pds., 16pds., 8pds. og 4pds. Kugler, et Kalibersystem,
som med visse Ændringer har holdt sig i Frankrig indtil den nyere Tid,
medens alle andre Lande efter et af Hollænderne under Morits af Oranien
givet Exempel optog et oprindeligt maaske fra Spanien udgaaet Kalibersystem,
omfattende 48pds., 36pds., 24pds., 18pds., 12pds., 6pds. og 3pds. Kanoner,
et System, som omtrent fra Aar 1650 ogsaa blev optaget her i Danmark, dog
med Tilføjelse af det 8pds. og det 4pds. Kaliber, som fra Kristian IV.’s Tid
havde vundet Indgang hos os. Aar 1686 bestemtes Diametrene for de danske
Kanonkugler saaledes, at deres virkelige Vægte i danske Pund stemte overens
med den nominelle Vægtbetegnelse, i Stedet for at man hidtil med Benyttelse
af den gamle nürnbergske Kaliberstok havde benævnt Kuglerne efter en lidt
større Vægt end den virkelige; samtidigt blev der givet Bestemmelser om
Spillerummet for Kuglerne, o: om hvor meget Kanonløbets Tvermaal skulde
være større end Kuglens. Fra samme Tid som Kalibersystemerne skrive
Kanonsystemerne sig; det blev Sædvane at forme de Kanoner af de
forskjel-lige Kalibre, som man lod støbe, vel ikke aldeles proportionalt ens, men dog
efter fælleds Normer, saavel hvad de væsentlige Konstruktionstræk som hvad den
ydre Udstyrelse angaar, lige som man kom efter, at det var hensigtsmæssigt
at fastholde de Konstruktioner, man engang havde valgt, uden idelige
Forandringer, som tillige medførte Ændringer i Lavetkonstruktionerne; dog varede
det længe, inden man helt kom bort fra Forandringer, der i sig selv vare
ganske betydningsløse, men i høj Grad skadede Materiellets i administrativ
og økonomisk Henseende meget ønskelige Ensartethed.
I selve Kanonernes Konstruktion foregik der ved Overgangen fra det
16de til det 17de Aarhundrede det betydningsfulde Fremskridt, at man om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
