Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Ballistikens Uddannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BALLISTIKENS UDDANNELSE. 109
terer; men foruden denne egentlige Artilleripark af Skyts, som var for tungt
til, at man af det kunde forlange Manøvrer foretagne paa Valpladsen,
medførtes fra Trediveaarskrigens Tid ved de fleste Armeer et i Reglen omtrent
lige saa talrigt Regimentsartilleri af ganske lette Kanoner fordelte ved
Regimenterne. Haubitser ses vel at være bievne brugte i aaben Mark i Slutningen
af det 17de Aarhundrede, men de medførtes kun i ringe Antal og synes at
være bleven brugte fuldt saa meget til at skyde med Skraa som til at kaste
Granater. Anvendelsen af Belejringsartilleriet vedblev længe at indskrænke
sig til en temmelig planløs Beskydning af Fæstningens Værker og Skyts samt
derefter en Brescheskydning paa kort Hold. Først den store franske Ingeniør
Vauban udviklede under Ludvig XIV.’s Krige den methodiske eller regelrette
Fremgangsmaade ved Angrebet, som derefter er blevet fulgt næsten slavisk
indtil langt inde i dette Aarhundrede; han førte Angrebet med store Masser
af Artilleri, indtil 200 Stykker Skyts, hvis Ild han lod rette mod en begrænset
Del af Fæstningen, hvorved hver enkelt af dennes Linier bragtes under en
overvældende Beskydning, hvorved Sapørerne fik Lejlighed til at føre deres
Arbejder videre frem, bestandigt forberedende nye Opstillinger for Skytset paa
nærmere Hold, indtil omsider Fæstningens sidste Forsvarslinie var breschelagt
og indtaget. Indførelsen af Granater til Morterer og Haubitser gjorde det
lettere at overvælde Fæstningens Artilleriforsvar; af fuldt saa stor Betydning
var dogVaubans Opfindelse af »Rikochetskydningen«, som første Gang bragtes
til Anvendelse mod Fæstningen Ath Aar 1697; tidligere havde Angriberen i
enkelte meget haardnakkede og langvarige Belejringer med uhyre Møje opført
Jordværker, saakaldte Kavalerer, i Forlængelsen af en og anden meget vigtig
Forsvarslinie og til en saadan Højde, at han fra Toppen kunde se og med
Kanoner skyde langs ned ad denne Linies Voldgang og derved ødelægge dens
Bestykning; Vauban viste, at det samme lod sig opnaa ved at anlægge
saakaldte Rikochetbatterier i Liniens Forlængelse, men paa den naturlige Mark,
og derfra lade Kanonerne skyde med smaa Krudtladninger; ved Anvendelsen
af disse gik Kuglerne hen over det Brystværn, som hindrede Angriberne i at
se langs ned ad Linien, og sloge ned paa denne under saa stejl en Vinkel,
at Brystværnet ikke ydede nogen tilstrækkelig Beskyttelse mod denne
enfile-rende og plongerende Beskydning.
Fra det 17de Aarhundrede hidrører Begyndelsen til den
mathematisk-videnskabelige Behandling af Artilleriets Problemer, navnlig den Disciplin,
som benævnes Ballistiken, og som behandler Lovene for Projektilernes Flugt
gjennem Luften. Aar 1638 fremsatte Galilæi den saakaldte parabolske Theori
for Kuglernes Bevægelse under den Forudsætning, at Luftens Modstand ikke
var større, end at man kunde se bort fra den, hvilket Galilæi selv dog
paaviste, at man ikke kunde i Virkeligheden. Newton opstillede og begrundede
1685 den Sætning, at Luftens Modstand maatte voxe med Kvadratet af Kuglens
Hastighed, og paa Basis af denne dog ikke ganske nøjagtige Hypothese gav
Bernoulli Aar 1719 Løsningen af Problemet om Kuglens Bane i Luften, saa
vidt det overhovedet lader sig løse paa exakt Maade. Aar 1753 fremsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
