Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
BELEJRINGS- OG FELTARTILLERI.
Med Hensyn til Benyttelsen af Artilleriet foregik der i Perioden
1600—1750 Fremskridt i flere Retninger. Tilsøs vandt de større Kanonsorter
mere og mere Indgang; Orlogsskibene udrustedes fremdeles med Kanoner af
forskjellige Kalibre, gjerne paa den Maade, at de letteste stilledes paa
Dækket, de middelsvære paa øverste og de sværeste paa underste Batteri, som i
Reglen var bestykket med 24pds. eller mindst 18pds. Kanoner; i det 18de
Aarhundrede, saaledes hertillands fra 1692, var det endog almindeligt, at de
største Linieskibe førte 36pds. Kanoner i underste Lag. Fra Slutningen af
det 17de Aarhundrede anvendtes tillige stundom Morterer paa særegne
Bombarderfartøjer, hertillands tillige Haubitser; men det var med de
bredside-bevæbnede Orlogsskibes talrige Kanoner, at Søbataillerne udfægtedes og
derved uddannedes den Linietaktik, som fra Midten af det 17de Aarhundrede
var eneherskende i omtrent 200 Aar paa Søen. Paa Fæstningerne var der i
hin Tid lige som altid Brug for Skyts af alle Kalibre; dog kom man
efter-haanden bort fra Benyttelsen af de sværeste Kanoner saasom 48pds. og 36pds.,
hvor ikke særlige Forhold som især paa Søfæstninger gjorde en meget
langtrækkende Virkning nødvendig; i de store Fodmorterer havde man tillige et
Middel til fra Strandbatterier at virke paa lange Afstande mod Skibe,
rigtignok med ikkun ringe Sandsynlighed for at træffe, men til Gjengjæld med
Sikkerhed for meget kraftig Virkning af de Bomber, som det lykkedes at
bringe til at ramme. Ellers benyttedes paa Fæstninger sjeldent større Kanoner
end 24pds. eller nok saa hyppigt L8pds.; Stenstykker og Haubitser brugtes
mest til Forsvar af Gravene og Adgangene paa Grund af deres kraftige
Virkning paa korte Afstande ved Skydning med Skraa. Morterer forekomme vel
i Fæstningernes Bestykning, ihvorvel i ringe zkntal, fra Begyndelsen af det
17de Aarhundrede, men \ større Betydning fik de først ved dets Slutning;
navnlig var det ved denne Tid, at den berømte hollandske Fortifikatør Coehorn
introducerede de efter ham benævnte Haandmorterer af smaa Kalibre og saa
lette, at et Par Mand kunde bære dem og opstille dem hvor som helst uden
nogen Forberedelse af Standpladsen, f. Ex. paa Punkter af Fætsningsværkerne,
som Angriberens Beskydning havde gjort uholdbare for alle andre Arter af
Skyts; ret langt kunde man rigtignok ikke kaste med slige Morterer, men i
hin Tid drejede Fæstningskrigen sig ogsaa fortrinsvis om en Kamp paa ganske
kort Hold, og med deres temmelig smaa Granater kunde Haandmortererne i
høj Grad vanskeliggjøre Angriberen Arbejdet og Opholdet i de Løbegrave og
Batterier, han maatte anlægge for fra Glacisets Fod at trænge sig frem og
bemestre sig Fæstningsværkerne.
Det er ikke godt muligt i Perioden 1600—1750 at sondre bestemt
mellem Belejrings- og Feltartilleri, idet enhver Armee slæbte med sig i Felten
en Park af svært Skyts, dels for at bruge det som Positionsskyts i Slag i
aaben Mark, dels for at have det ved Haanden til Belejringen af alle de
Smaa-fæstninger, hvormed Landene dengang vare oversaaede, og som man endnu
ikke havde lært at lade ligge uænsede. Man førte i Felten med sig Kanoner
af alle Kalibre indtil 24pds. og endnu større, samt Haubitser og endog
Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
