Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FELTARTILLERIETS UDVIKLING.
111
arbejdet nøjagtige Tegninger over hele Artillerimateriellet og alle dets enkelte
Bestanddele, store og smaa, hvilke Tegninger maatte tages strengt tilfølge ved
Tilvirkningen, saaledes at f. Ex. et Beslag taget fra en Lavet kunde bruges
paa en anden Lavet af samme Sort, hvad der naturligvis var en stor Lettelse
ved alle Reparationer og derhos muliggjorde en Formindskelse af de Forraad
af Reservegods, som maatte medføres. Blandt Gribeauvals Fortjenester bør
det endvidere nævnes, at han indførte fornuftige Stillemaskiner med Stilleskruer
til at give Skytset højere eller lavere Elevation samt Sigtemidler, der gjorde
det muligt at rette Kanonerne mod Maalet paa større eller mindre Afstande.
I Fæstnings- og Belejringsartilleriets Materiel, som Gribeauval helt adskilte
fra Feltmateriellet, indskrænkede han Forandringerne i det fra tidligere Tid
bestaaende, til hvad der var nødvendigt for ogsaa der at opnaa en systematisk
Ordning; dog indførte han en til Fæstningsbrug bestemt høj Affutage,
bestaaende af en Slags Rapert, som med sine Hjul vandrede paa en
Bjælkeramme eller saakaldt Slæde, hvilken igjen havde en horisontal Vandring paa
en i Voldgangens Jordsmon nedlagt Bridsk, idet den fortil drejede sig om en
fra Bridsken opstaaende Pivotbolt; denne Art af Affutering frembød blandt
mange Fordele ogsaa den, at den løftede Kanonen saa højt, at den frit kunde
skyde i alle Retninger henover Kronen af Brystværnet, som altsaa kunde
undvære Skydeskaar, der baade svække Brystværnet og i høj Grad begrænse
Skydefriheden, hvad Sideretningen angaar. Det var med Gribeauvals Materiel,
at den franske Republik førte sine Krige; Aar 1792 blev Mandskabet ved
endel af Feltartilleriet gjort beredent som en Efterligning af det allerede af
Frederik den Store indførte ridende Artilleri. Under Konsulatet blev der vel’
opgjort et nyt Artillerisystem af »Aaret XI«, hvilket dog snart viste sig sa^,
uhensigtsmæssigt, at ogsaa Kejserdømmet førte sine Krige med Gribeauvals
Materiel, alene med den Forskjel, at de 4pds. og 8pds. Kanoner bleve er-1
stattede med et enkelt Kaliber, det 6pds., og at der ved Siden af den hidtiC
alene benyttede 6 "s Haubits indførtes en noget lettere af samme Kaliber sü^
den 24pds. Belejringskanon.
Bevægelsen henimod et manøvredygtigt Feltartillerimateriel førte 1®Øi
Danmark til, at der Aar 1762—1765 under den bekjendte General de
Saint-Germains Auspicier støbtes en stor Del i det hele taget overvættes lette
Kanoner til Feltbrug; men allerede Aar 1766 indtraadte der en Reaktion,
idet der nærmest paa Foranledning af General Huth antoges et forholdsvis
tungt System af Metalkanoner, bestemte til 1/2 eller 5/i2 Kuglevægt
Krudtladning, alle 22 Kalibre lange, de til Fæstningsbrug bestemte 18pds. og 12pds.
af c. 250 Kuglers, de 12pds., 6pds., 3pds. og Ipds. Feltkanoner af 200
Kuglers Vægt; til disse Pjecer føjedes der 36pds., 20pds. samt lOpds. svære
og lette Haubitser, korte i Løbet lige som de ældre, men dog forholdsvis
tungere byggede; dertil kom endnu lOOpds. og 50pds. Tappemorterer af Metal.
Desuden støbtes i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede og især i Aarene
nærmest efter 1801 et stort Antal 36pds., 24pds., 18pds. og 12pds. meget
tunge Jernkanoner foruden 150pds. Fodmorterer til Bestykningen af Fæst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
