Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
FELTARTILLERIETS UDVIKLING.
ningerne og Strandbatterierne. I det hele taget var det et efter Tidens
Fordringer meget tungt Materiel, Danmark og Norge besad i Begyndelsen af det
19de Aarhundrede, og vort Feltartilleri blev ikke mere tidssvarende derved,
at f. Ex. dets Lavetter endnu bestandigt havde Træaxler, medens næsten alle
andre Artillerier efter Gribeauvals Exempel for længe siden havde antaget
Jernaxler.
Søartilleriet afveg ikke meget fra den ældre Bane før den sidste
Fjerdedel af det 18de Aarhundrede. Omtrent fra Aar 1780 ophørte man, fornemmelig
vel af økonomiske Grunde, at støbe Skibskanoner af Metal og gik helt over
til Støbejernsskyts. Ved samme Tid opkom der i England en ny Art
Skibskanoner, de efter Carron Jernværk, hvor de første Gang støbtes efter General
Gascoignes Forslag, saakaldte Karronader. Det var forholdsvis meget lette
Kanoner af omtrent 60 Kuglers Vægt og ikkun 8—9 Kalibre lange, altsaa kun
Vs—t/4 saa tunge som Kanoner af samme Kalibre og af de indtil da alene
brugelige Konstruktioner; men de brugte da ogsaa kun V12 Kuglevægt
Krudtladning, i Stedet for som disse 1/a eller Vs Kuglevægt, og Løbet endte derfor
altid i et kort cylindrisk Kammer lige som i Haubitserne; i det ydre afveg
Karronaderne fra de sædvanlige Kanoner ikke blot derved, at de ikke havde
nogen Metalforstærkning omkring Mundingen, med andre Ord intet Hoved
havde, men tillige derved at de ikke havde Tapper paa Siderne, men derimod
et svært Øje støbt paa Undersiden, igjennem hvilket der gik en meget svær
Bolt, hvormed Karronaden fæstedes til to Jernøskener ovenpaa den Træblok,
som udgjorde Hovedstykket af den ejendommelige Affutage. Karronaderne
vandt i Begyndelsen megen Indgang især i deres Fædreland, fornemmelig som
Dæksbestykning for Krigsskibene; paa korte Afstande havde man nok saa
megen Nytte af en 30pds. eller 36pds. Karronade af 1900—2200 Pds. Vægt
som af en lige saa tung 8pds. gammeldags Kanon; man gik videre og
bestykkede Skibene med 42pds., 68pds. og 96pds. Karronader, der ikke vejede mere
end de 12pds., 18pds. og 24pds. Kanoner; den engelske Marine havde endog
Linieskibe, som vare udelukkende bevæbnede med Karronader; ved Lord
Nelsons Søtaktik, i hvilken Artillerikampen paa »Pistolskuds« Afstand, 0: paa
en eller to Kabellængder, spillede den afgjørende Rolle, havde
Karronade-bestykningen sine store Fordele; men at disse ikke vare ubetingede, erfore
Engelskmændene navnlig under den anden amerikanske Krig 1812—1815,
hvor deres Skibe af og til trak det korteste Straa overfor velsejlende
Amerikanere med langtrækkende Kanoner, der kunde vælge Fægtningsafstanden, som
den passede dem bedst. Da nu Karronaderne tillige paa Grund af deres ringe
Vægt vare overmaade urolige i Skuddet og altsaa fristede Affutagernes og
Skibssidens Styrke haardt, gik de hurtigt af Brug. I den dansk-norske
Flaade indførtes 60pds., 36pds., 30pds. og 24pds. Karronader i Aarene
nærmest før 1807; Katastrofen i dette Aar gjorde dem overflødige, eftersom de
Kanonbaade, man derefter tog sin Tilflugt til, nødvendigt behøvede
langtrækkende, altsaa lange Kanoner, som kunde bruge forholdsvis store
Krudtladninger; i en nyere Tid har den danske Flaade kun benyttet smaa 12pds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
