Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Feltartilleriets Ensartethed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FELTARTILLERIETS ENSARTETHED.
117
eller Blok, hvis bageste Ende, hvor den skal støtte mod Jorden er
jern-beslagen og forsynet med en svær Jernring, Protsringen; Blokken bærer
under Kanonens bageste Ende en Møtrik for den Stilleskrue, hvis Hoved
støtter under Kanonens Bund, saa at man ved at skrue den op eller ned
kan ændre Højderetningen. Naar Pjecen skal kjøres, hages Blokken med sin
Protsring paa en svær Jernkrog, som er anbragt bag paa Forstillingen; denne
simple og stærke Forbindelse mellem Lavet og Forstilling gjør Kjøretøiet
meget smidigt; Blokkens ringe Brede tillader skarpe Vendinger med det,
selv hvor Forstillingens Hjul ere ligesaa høje som Lavettens, hvorved Trækket
lettes meget for Hestene. Paa Forstillingen staar en Kasse, som rummer
en ikke ubetydelig Skudforsyning, og tillige giver Sæde for nogle af
Betjeningsmandskabet, medens de øvrige af dette enten kjøre paa Sæder over
Lavetaxien eller følge med, ridende paa de fjerner Trækheste eller paa løse
Rideheste. Bloklavetter brugtes ikke blot til Feltartilleriet, men i en noget
modificeret Skikkelse ogsaa til Belejringskanoner. Fæstnings-, Kyst- og
Skibskanoner affuteredes oftest i Raperter med to eller fire lave Hjul, mange
Gange opstillede paa Bjælkerammer, eller Slæder, som med de bagtil anbragte
Hjul drejede sig om en fortil anbragt Pivotbolt, medens Raperten havde sin
Vandring frem og tilbage ovenpaa Slæden enten paa lave Hjul eller glidende
umiddelbart paa Underkanten af Rapertvæggene.
Den sædvanlige Sammensætning af Feltartilleriet af lette og tunge
Batterier, hvert sammensat af to Slags Skyts, Kuglekanoner og Haubitser
eller Granatkanoner, havde sine store Ulemper, idet den førte til, at man let
paa Valpladsen havde lette Kanoner ved Haanden der, hvor tunge Kanoner
havde været mere paa deres Plads, Kuglekanoner der, hvor det var Haubitser
der var Brug for, eller omvendt, ikke at tale om, at det naturligvis var
vanskeligere at holde fire forskjellige Slags Skyts forsynede hvert med sit Slags
Ammunition, end om man kun havde havt et eneste Slags. Det var
Betragtninger af denne Art, som førte Kejser Napoleon d. 3die til at foreslaa
og gjennemføre Feltartilleriets Udrustning med et eneste Slags Skyts, en let
12pds. Kanon af omtrent 100 Kuglers Vægt bestemt til at udskyde saavel
massive Kugler som Granater med højst x/a Kuglevægt Ladning. Denne
Tanke om en gjennemført Ensartethed i Feltartilleriets Udrustning var saa
slaaende rigtig, at den napoleonske Tolvpunder hurtigt vandt delsvis Indgang
i forskjellige andre Artillerier og uden Tvivl vilde være trængt igjennem
overalt, saafremt Indførelsen af Riffelskytset ikke faa Aar efter havde
tilvejebragt en fuldstændig Omvæltning i Artilleriet og med et Slag gjort alle
Kuglekanoner, Haubitser, Granatkanoner og Morterer, kort alt glatløbet Skyts
ligesaa forældet som Middelalderens Stenbøsser vare bievne det i Begyndelsen
af det 16de Aarhundrede. Det var iøvrigt ikke blot for Feltartilleriets
Vedkommende, at der i de glatløbede Kanoners sidste Dage gjorde sig en
Tendens gjældende i den Retning at optage en Mellemting mellem Kanoner
og Granatkanoner. I Amerika indførtes under Navn af Kolumbiader en Slags
Bombekanoner af store Kalibre stærkt nok konstruerede til at kunne udskyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
