Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Brandrør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
BRANDRØR.
Fig. 75. Bormanns Brandrør.
maatte kunne afpasses nøjere, end det lod sig gjøre ved de fra Fortiden
arvede simple Træbrandrør, som teinperedes derved, at de, inden de
indsattes eller indskruedes i Granatens Brandhul, afsavedes til en efter den
forlangte Brændetid bestemt Længde; en belgisk Artilleriofficer Bormann var den,
som først foreslog et saakaldt horisontalt Brandrør, en flad af en Legering
støbt Metalskive, som indskrues i Brandhullet, og i hvilken der er dannet
en med Krudtsats drevet, ringformig Rende, som dog ikke gaar Kredsen helt
rundt, men hvis ene Ende kommunicerer med Granatens Sprængladning,
medens Satsringen ellers kan blottes paa hvilketsomhelst Punkt, saa at den
tændes af Skuddet paa dette Punkt og dernæst under Granatens Flugt
brænder successive, indtil Ilden naar det Endepunkt af Ringen, hvorfra den
forplanter sig til Sprængladningen. — Det i Aarhundreder forgjæves ventilerede
Projekt at indrette Brandrør saaledes, at det bragte Granaten til at springe
i samme Øieblik, som den trængte ind i en
Skibsside eller en Jordvold, synes det omsider
omtrent Aar 1840 at være lykkedes den norske
Søtøjmester Frederiksen at løse; men hans
Opfindelse blev holdt strengt hemmelig. — Den
gammeldags Maade at bevirke Skuddets
Antændelse i Kanonen ved Hjælp af Lunte var
hverken sikker eller farefri; især til Orlogs
forsøgte man i dette Aarhundrede baade
Sten-laase og Perkussionslaase paa Skytset, men
ulige hensigtsmæssigere viste sig det af
Franskmanden Burnier omtrent Aar 1840 opfundne
Friktionsfængrør; det bestaar i Hovedsagen af
et ganske tyndt lille Messingrør, hvis nederste
Del er fyldt med Krudt, medens den øverste
Del optager et Friktionsapparat, bestaaende af
en Metaltraad, som i den ene Ende er udplattet
og hakket samt omgiven med Knaldsats, medens Traaden foroven danner et
Øje, som staar udenfor Rørets øverste Ende; Røret sættes i Fænghullet, en
Snor med en Krog i Enden hugges i Metaltraadens Øie, og med et Ryk i
Snoren rives Metaltraaden ud af Røret, hvorved Knaldsatsen i dette bryder i
Brand og tænder Krudtet i Røret, saa Ilden slaar igjennem dette og
Fænghullet ned til Krudtladningen i Løbet af Kanonen.
Den gamle Form af Lavetten med to lange Vægge, hvilende paa
Højkant med Forenden paa Axelen, holdt sig fremdeles i Brug; dog optoge
mange Artillerier den Aar 1802 af Engelskmanden Congreve opfundne
Bloklavet, der saaledes ogsaa indførtes baade i Danmark og i Norge. I Bloklavetten
ligesom i Væggelavetten, ligge Kanonens Tapper i Lejer i Oversiden af to
Plankevægge, der hvile over Axelen; men Bloklavettens Vægge ere afskaarne tæt
bag Axlen, saa at deres bageste Ende ikke naar til Jorden; men imellem de
korte Vægge, under Kanonen, er der til dem og til Axlen boltet en Bjælke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
