Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Artilleriet i den allernyeste Tid, Riffelskyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTILLERIET I DEN ALLERNYESTE TID. RIFFELSKYTS.
119
med bombesikre Rum for Besætningen, for at denne i Længden kunde
udholde den overvældende Beskydning. I Krigen i aaben Mark fik ogsaa
den mere udstrakte Brug af Hulprojektiler sin Indflydelse; men mest
paa-virkedes Krigsførelsen dog derved, at Feltartilleriet fra Frederik den Stores
Tid optraadte som et selvstændigt organiseret Vaaben, der formaaede at
manøvrere ligesom de andre Vaaben og det med Skyts, hvis Virksomhed
strakte sig langt udover de dengang brugelige Haandskydevaabens Rækkevide;
Feltartilleriet kom derved til at spille en langt mere indgribende Rolle i
Slaget, end det gamle Regiments- og Positionsartilleri havde kunnet. Den
franske General Sénarmont, gjorde Epoke ved første Gang i Slaget ved
Friedland Aar 1807 at føre store Masser af Skyts samlede mod Fjenden for
at overvælde ham paa det afgjørende Punkt; derved lagde han Grunden til
den af den store Mester, Napoleon, videre udviklede, nyere Artilleritaktik.
I Løbet af de sidste 25 Aar er der paa Artillerivæsenets Omraade
foregaaet en Omvæltning, større og mere indgribende end nogen anden,
Vaabenet har undergaaet siden Middelalderens Slutning.
Efterat Spidskugleriflen i Aarene nærmest før 1850 havde vundet
almindelig Indgang i Fodfolkets Bevæbning, var det let at forudse, at riflet
Skyts med tilhørende Spidsprojektiler snart vilde fortrænge de glatløbede
Kanoner, Haubitser og Morterer med deres runde Kugler og Granater. Ihvorvel
man fra tidligere Tider har endel umodne Projekter til riflet Skyts, kan de moderne
Riffelkanoners Oprindelse ikke føres længere tilbage end til Aar 1846, da
den italienske Artilleriofficer Cavalli lod støbe og gjorde Forsøg med
saa-danne ved Aker Stykkebrug i Sverig. Efter Aar 1850 optoges tilsvarende
Prøver i mange Lande, i Danmark saaledes 1853; under Krimkrigen
anvendte de Allierede allerede enkelte Riffelkanoner, rigtignok af meget
ufuldkomment Slags; først Aar 1859 optraadte det franske Artilleri i Italien
med et Aaret forud endeligt vedtaget System af riflet Feitskyts, og Exemplet
fulgtes det samme eller de nærmest følgende Aar af de øvrige Stater; det
danske Artilleri bevæbnede saaledes 1861 endel af sit Feltartilleri med
Riffelskyts. Krigene i Aarene 1864 og 1866 godtgjorde, at det glatløbede
Skyts havde udspillet sin Rolle, og kan det endnu i dette Øjeblik ikke siges
at være fuldstændigt fortrængt navnlig fra Fæstningernes Bestykning, saa
ligger dette dels deri, at nogle Stater have trykket sig ved paa en Gang at
udrede det store Udlæg til en helt ny Forsyning med Skyts og Ammunition,
dels deri, at det har kostet Tid og Møje at prøve samt vælge og vrage mellem
de mangfoldige Projekter til Løsningen af de nye Problemer for Artilleriet og
dets Teknik, Projekter af højst forskjellig Værd, som ere mylrede frem paa
Artillerividenskabens Mark fra det Øjeblik, Offenlighedens Opmærksomhed
henvendte sig paa denne Gjenstand; det kunde være tvivlsomt nok, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
