Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Spidsprojektiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
ARTILLERIET I DEN ALLERNYESTE TID SPIDSPROJEKTILER
Fig. 75. Svensk
Spidsgranat til en Feltkanon.
Projektmagernes Iver og Kappestrid i det Hele taget har tjent mest til at
fremskynde eller til at hemme Artilleriets seneste Udvikling; i det mindste
er det sikkert, at det Land, som med størst Liberalitet har givet
Projektmagerne Lejlighed til at slaa sig løs, ikke i Øjeblikket er det, hvor
Udviklingen er naaet længst.
De Spidsprojektiler, Riffelskytset udskyder, have altid i Hovedsagen
Form som en Sukkertop, idet de ere bagtil cylindriske, fortil spidsbuede. Kun de
Projektiler, som særligt ere bestemte til at bruges mod jernklædte Skibssider,
lader man ende fortil med en skarp Spids, og det hvad enten de ere
tilvirkede af Staal eller efter Engelskmanden Sir William Pallissers Forslag
støbte af det stærkeste og haardeste Støbejern i kolde og tykke Jernforme
(Kokiller), hvad enten de ere helt massive eller indrettede som Granater
med Sprængladning i det indre hule Rum, som efterat være fyldt med Krudt
lukkes fuldstændigt med en Metalskrue, idet man gjør
Regning paa at den Varme, som udvikles ved
Pansergranatens Anslag mod den jernklædte Skibsside, er
tilstrækkelig til at tænde Sprængladningen. De til
anden sædvanlig Brug bestemte Spidsgranater og
Spids-granatkardætsker støbes af blødt Jern i Sandforme,
og da de ikke kunde undvære et Brandrør til at bringe
Ild til Sprængladningen i Anslagets Øjeblik eller paa
et vist Punkt af Flugten gjennem Luften, findes paa
disse Projektiler altid Spidsen tvert afskaaren, og
Brandhullet fra denne Afskjæring ført efter Projektilets
Længdeaxe ind til det hule Rum. Granatkardæskerne
have altid foruden den temmelig lille Sprængladning
en Fylding af Blykugler; ved Spidsgranaterne har man
brugt forskjellige Midler til at bevirke, at de ved
Sprængningen sønderdeles i et passende Antal Stykker,
dog af tilstrækkelig Størrelse og Vægt til at ramme
med dræbende Kraft; Sir William Armstrong indrettede sine »segment-shells«
saaledes, at der i Granatens cylinderformede Hulrum var stablet et Antal
Jernringe, af hvilke dog igjen hver enkelt ved radielle Snit var delt i et
større Antal af Segmenter, som der var givet et fast Leje derved at deres
Mellemrum var udstøbt med en Blylegering. Belgieren Bassompierre er
Ophavsmanden til de her i Danmark for Feltskytset indførte »dobbeltvæggede
Granater«; der støbes først en Granat, hvis tynde cylindriske Del udvendigt
er formet med en Mængde lave, pyramideformige eller kiledannede
Frem-staaenheder; udenover denne indre Granat støbes dernæst en ydre
Skorpetykkelse, som udvendigt, er glat cylindrisk; ved Sprængningen sønderdeles
den indre og den ydre Granatskorpe i regelmæssige Stykker, efter de i
Sammenstødsfladen udprægede Kanter og Riller. I de saakaldte »Ringgranater«
er den ydre Skorpe støbt over en indre, dannet af stjernedannede Ringe,
stablede over hverandre. Slige Granater med sammensat Skorpe bruges dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
