Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Nyt Kanonmateriale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
NYERE KRUDT. NYT KANONMATERIALE.
Prismekrudt, som ved Tilvirkningen er fremstillet i Form af sexkantede
Prismer af f. Ex. 8 Kvints Vægt, 1" 6"’ Diameter og IP/s’" Højde,
gjennemborede efter Højden med et eller flere cylindriske Huller af et Par
Liniers Tvermaal, hvilke Prismer ordnes i Kardusen lagvis og med tæt
sammensluttede Sider; det er navnlig i det tyske og det russiske Artilleri,
at dette Prismekrudt har vundet Indgang.
Af de to Materialier, som indtil Midten af dette Aarhundrede brugtes
til glatløbet Skyts, er Broncen vel blød til at modstaa det Slid, Løbet i en
Riffelkanon har at taale ved Projektilets Bevægelse, medens Støbejernet har
vel ringe Kohæsion til at modstaa den Spænding, som avles i Løbet ved
Krudtladningens Forbrænding bag det tunge Spidsprojektil. Strax efter
Riffelkanonernes Opkomst hjalp man sig dog foreløbigt med Kanoner støbte
af de gamle Materialer efter de gamle Fremgangsmaader; mange Steder
riflede man de fra Fortiden existerende, glatløbede Metalkanoner eller støbte
endog nye; i Danmark, Norge og Sverig tog man end ikke i Betænkning i
Tillid til det svenske Kanonjerns anerkjendte Fortrinlighed at lade støbe lette
Riffelkanoner ved de svenske Stykkebrug uden at ændre Tilvirkningen. Dette
kunde gaa, saalænge man holdt sig til de smaa Kalibre; men til de større
kræves der stærkere Kanoner, end de paa den gamle Maade kunde støbes
af Jern.
Kunde man tænke sig Metallet i en støbt Kanon aldeles homogent
gjennem den hele Tykkelse, vilde Krudtgassens Tryk i Løbet dog paavirke
de inderste Lag meget stærkere end de ydre Lag af Metallet, og overstiger
Metaltykkelsen visse Grænser, kunne de ydre Lag være saagodtsom
upaavirkede af de samme Spændinger, der anstrenge de indre Lag udover
deres Modstandsevne; dette er Aarsagen til, at man ikke forøger en støbt
Kanons Styrke i nogensomhelst kjendelig Grad blot ved at forøge dens
Metalførlighed udover omtrent et Kaliber; der er endog Fare for at en
overdreven Metaltykkelse snarest vilde skade en paa gammeldags Maade
massivstøbt Kanon, idet Afkølings- og Størkningsforholdene i det smeltede Metal
medføre, at dets yderste Lag blive tættere, de inderste, som have den største
Anstrengelse at bære, mindre tætte og kohærente. For at raade Bod herpaa
anvendtes allerede ved Støbningen af de store amerikanske Bombekanoner
eller Kolumbiader en forandret Støbemaade, idet de støbtes over en hul
Kjærnestang, gjennem hvilken der under Afkølingen lededes en kold Strøm af
Vand eller Luft, saaledes at Størkningen bragtes til at foregaa inde fra
udefter; denne Støbemaade er da ogsaa blevet anvendt ved Tilvirkningen af
sværere Støbejerns Riffelkanoner, som man dog tillige har anset det for
nødvendigt at forstærke ved andre Midler, som det ret strax vil ses. Ogsaa
paa Broncekanoner er der i de seneste Aar blevet anvendt en
Tilvirknings-maade, som har det samme Formaal, at give de inderste Lag af Metallet en
forøget Tæthed og Modstandsevne; de Kanoner af »Staalbronce,« som
Direktøren for Tøjhuset i Wien, General Uchatius, Aar 1875 har indført i det
østrigske Artilleri, ere Bagladekanoner, støbte af en temmelig tinfattig Bronce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
