Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Nyt Kanonmateriale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYT KANONMATERIALE.
125
i kolde Jernformer eller Kokiller; efter at Løbet er boret til et noget mindre
Kaliber end det endelige, bliver der med hydraulisk Tryk drevet svagt koniske
Kolber af bestandigt større Tvermaal igjennem Løbet, indtil dette er blokket
ud til sin rette Diameter og samtidigt dermed de Lag af Metallet, der ligge
nærmest Løbet, ved Trykket have modtaget en betydeligt forøget Tæthed,
Sammenhængskraft og Haardhed.
En anden Fremgangsmaade, som nu benyttes i vid Udstrækning til at
forøge Kanonernes Styrke, er oprindeligt foreslaaet af den belgiske General
Frederix for Støbejerns Skyts. Kanonen afdrejes omhyggeligt cylindrisk til
en saadan Diameter udvendigt, at Jerntykkelsen bliver f. Ex. 1 ,o eller O,o
Kaliber; Cylinderfladen omlæggges dernæst med brede Ringe af Smedejern
eller Staal, som forinden ere afdrejede indvendigt til en ubetydeligt mindre
Diameter, saa at de inden Paalægningen maa varmes svagt for at kunne
føres paa Kanonen, og dernæst, naar de ere afkølede, udøve et stærkt Tryk
paa det indre Rør; skal Kanonen udholde meget store Spændinger, omlægges
den med flere Lag af Ringe, af hvilke hvert ydre Lag lægges med en vis
ringe Diameterforskjel over det indre, forud omhyggeligt afdrejede Lag.
Denne Fremgangsmaade til at forstærke Jernkanoner ved at »ringe« dem har
spillet en stor Rolle ved Indførelsen af Riffelkanonerne saaledes ogsaa her i
Danmark, idet den har gjort det muligt ikke blot at tilvejebringe meget gode
og kraftige, nye Riffelkanoner selv af store Kaliber af et forholdsvis saa
billigt Hovedmateriale som Støbejern, men tillige at omdanne ældre
Jernkanoner til meget brugbare Riffelkanoner uden overvættes stor Bekostning.
Den Opgave at forøge Skytsets Styrke har imidlertid ogsaa ført til,
at man som Kanonmateriale foruden Broncen og Støbejernet har anvendt
andre, saaledes Smedejernet, som vel engang tidligere har været i Brug
men nu i henved 300 Aar havde været helt forladt i Praxis, og
Støbe-staalet, som først den nyeste Tids Fremskridt i Tekniken har gjort
anvendeligt for Kanontilvirkningen.
Det var den engelske Ingenieur Sir William Armstrong, der fra Aaret
1855 bragte Smedejernet i Brug paany som Kanonmateriale. Istedetfor at
forsøge paa at afsmede Kanonen i et Stykke, hvad der altid er mislykkedes,
anvendte han en Fremgangsmaade, der i mange Henseender erindrer om den
Maade, hvorpaa Middelalderens Smedejerns Pjecer ere byggede, idet han
samlede Kanonen af flere smedede Rør krympede udenom hverandre. I de
oprindelige Armstrongkanoner, som indførtes i England Aar 1859, udgjordes
det indre Løb eller Piben af et Rør dannet ved at vikle en hvidgloende,
meget lang Jernstang i Skrueform op om en Cylinder, og dernæst svejse den
skrueformige Fuge i den saaledes dannede »coil»; det saaledes dannede Rør
blev, efterat være afdrejet, omlagt med kortere Rør, de fleste dannede paa
samme Maade, som efterat være udborede nøjagtigt, krympedes varme paa
Piben og dernæst udenpaa hverandre i flere eller færre Lag, saaledes at de
tilsammen dannede et Rør, der var stærkest og tykkest over den bageste
Del, hvor Metaltykkelsen var delt i 3—5 Lag, der vare lagte paa med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
