Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riflede Forladekanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIFLEDE FORLADEKANONER. *
129
udholdt de Spændinger, man vovede sig til at byde dem, og som dog sjeldent
steg synderligt højt over 1000 Atmosfærer.
De første Riffelkanoner, der bleve indførte i Hærene og Flaaderne,
stemte i deres Hovedtræk forsaavidt overens med de glatløbede Kanoner,
som de ligesom disse vare til at lade fra Mundingen; det var saaledes
Tilfældet med de Riffelkanoner, hvormed det franske Artilleri første Gang
optraadte i Italien Aar 1859 og endnu førte Krigen 1870—71. Mange
andre Artillerier fulgte det franskes Exempel med at antage riflede
Forladekanoner, saaledes de tre skandinaviske Lande. I England og i Tyskland optog man
i Aarene 1859 og 1860 riflede Bagladekanoner; de Vanskeligheder der viste
sig at være ved disse, navnlig Vanskeligheden ved at tilvejebringe en
nogenlunde paalidelig Baglademekanisme, der ikke altfor let kom i Ulave ved
Brugen, bragte Engelskmændene til allerede Aar 1864—1870 at gaa bort fra
Bagladekanonerne; de tyske Artillerister holdt derimod haardnakket fast ved
disse og forsøgte sig frem med den ene Konstruktion af Baglademekanismen
efter den anden, indtil de trods de ingenlunde helt gunstige Erfaringer
under Krigen 1870—71 fandt en saadan, der var om ikke fuldendt saa dog
praktisk brugelig, og i Frankrig optog først Marinen og efter Aar 1871
tillige Landartilleriet Bagladekanoner, om hvis Mekanisme en lignende Dora
kommer Sandheden nærmest. Længe trykkede man sig i andre Lande ved at
opgive Forladekanonerne, der i deres Simpelhed besade et meget vigtigt
Fortrin; men da der gives andre Fortrin, som det hidtil ikke er lykkedes at
opnaa undtagen med Bagladekanoner, ere saadanne i det sidste Decennium
lidt efter lidt indførte i de fleste Armeer og Flaader eller ialtfald paa Veje
til at blive indførte; da Overgangen, især paa Grund af Bekostningen, ikke
har ladet sig iværksætte paa en Gang, er det en Selvfølge, at man i dette
Øjeblik endnu i de fleste Steder vil finde Forladekanoner i Brug ved Siden
af Bagladekanonerne.
I Forladekanonerne er Løbet i Hovedsagen dannet som i en
gammeldags glatløbet Kanon, o: cylindrisk og med fast Bund; kun er der i dets
Vægge skaaret Riffelgange, o: Furer eller Riller af et vist Tversnit, som fra
Mundingen sno sig ind imod Bunden i Regelen med ensformig Stigning,
saaledes at Riffelgangene, hvis man kunde tænke sig Løbets Cylinderflade foldet
ud som et Blad Papir, vilde vise sig dragne efter rette Linier. Riffelgangene
standse dog altid et Stykke fra Løbets Bund, saa at den bageste Del af
Løbet danner et glatboret Kammer for Krudtladningen. Profilet af
Riffelgangene er dannet efter Tversnittet af de fremstaaende Knaster, hvormed
Projektilet griber ind i dem. De riflede Forladekanoner, som indførtes i det
franske Artilleri Aar 1858, og med hvilke det optraadte endnu i Krigen
Aarene 1870—71, udskøde Granater af den i Fig. 81 gjengivne Form, forsynede
med to Rækker af 6 Vorter eller »Knaster« af blødt valset Zink, som vare
indsløjfede i Granatens cylindriske Flade, og som paa den fremstaaende Del
vare skraat afskaarne paa den ene Side, paa den Side nemlig, som under
Granatens Udfart af Løbet tog imod den ene Side af Kanonløbets Riffelgange;
Opfindelsernes Bog. VII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
