Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riflede Forladekanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
RIFLEDE FORLADEKANONER.
af saadanne havde Løbet sex, der alle havde samme Profil dannet af en
Bundflade, som var concentrisk med Løbet, og to noget skraatstillede
Sideflader. Dette oprindelige franske Riflingssystem blev paa Grund af sin
Simpelhed optaget af mangfoldige andre Artillerier, somme Steder dog i
modificeret Skikkelse beregnede paa at give Granaten en mere støt Gang
med sine Knaster i Riffelgangene og derved forhøje Skudsikkerheden. De
Riffelkanoner, som 1861 og de nærmest følgende Aar indførtes i det danske
Landartilleri, vare riflede efter det franske System men med en af Mekanikus
Winstrup angiven Modifikation, ved hvilken Bundfladen i hver Riffelgang
strengt taget ikke var koncentrisk med Løbet, men
Riffelgangene saa meget mindre dybe langs den ene
Side, at Projektilets Knaster næsten intet radielt
Spillerum havde i Riffelgangen under Udfarten af
Løbet. Det norske og svenske Artilleri antoge
omtrent samtidigt et noget lignende Riflingssystem;
men imedens de franske og danske Kanoners sex
Riffelgange alle vare ens og lige dybe i hele Længden
og hver var bestemt til at lede to af Projektilets
Knaster, nemlig en af dem i det forreste og en af
dem i det bageste Bælte, havde de norske og svenske
Kanoner tre dybe Riffelgange for sex Knaster i to
Belter fortil og tre meget flade Riffelgange for tre
lidet fremtrædende Knaster bagtil paa Granaten,
hvilke sidste Knaster under dennes Udfart af Løbet
giede fra de flade Riffelgange over paa Løbets
Cylinderflade, saa at de vel hindrede Granaten i at
vakle i Løbet, men intet havde at gjøre med at give
Granaten Rotation om dens Axe, hvilket Arbejde
alene tilfaldt de forreste, mere fremtrædende Knaster,
som vandrede i de dybere skaarne Riffelgange. Den
valsede Zink var et brugeligt Materiale for Knasterne
paa ikke meget store Projektiler, men ikke stærkt
nok for Projektiler af svære Kalibre, der skulde
udskydes med store Krudtladninger; paa saadanne,
f. Ex. paa de danske 11 "s, brugtes derfor Knaster af en passende
Kobberlegering; saadanne brugtes ogsaa paa Projektilerne til de riflede
Forladekanoner, som fra Aar 1864 indførtes i England, og i hvilke Riffelgangenes
Tversnit ligesom ogsaa Knasternes vare »kurvehanks-formede«, o: dannede ved
en Kombination af Cirkelbuer, af hvilke ingen var koncentrisk med Løbet; i
disse engelske Kanoner gav man tillige Riffelgangene en saakaldet parabolsk
Snoning, saaledes som det allerede forud var indført ved det franske
Marine-artilleri; tænker man sig i Løbets Flade foldet ud som et Blad Papir, saa
ere Riffelgangene ikke tracerede efter rette Linier, men efter Buer af en
Parabel, som nærmest ved Løbets Bund løbe ganske eller tilnærmelsesvis
Fig. 81. Fransk 4pds.
Spidsgranat, 1858.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
