Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riflede Forladekanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
RIFLEDE FORLADEKANONER.
dybe, skarpkantede og uregelmæssige Furer i Metallet, som dannes derved,
at den ved Krudtgassens Forbrænding udviklede, højt spændte Gas med
voldsom Kraft presses ud igjennem det ringformige Spillerum mellem Projektilet
og Løbets Vægge og mekanisk paavirker disse, fornemmelig i Riffelgangene
og da især i disses skarpe Hjørner. Udbrændingen af Løbet var et vel
bekjendt Fænomen i de glatløbede Kanoner, hvor det dog havde mindre
Betydning, fordi Krudtgassen der ikke naaede saa høj en Spænding; endnu ved
de første Riffelkanoner, for hvilke hverken Krudtladninger eller Projektiler vare
overvættes lange eller tunge og altsaa heller ikke Gasspændingerne overvættes
høje, vare Udbrændingerne ikke stærkere, end at man endnu kunde finde sig
i dem, ihvorvel de i Regelen gjorde f. Ex. en Støbejerns Riffelkanon
utjenstdygtig efter 500 eller højt regnet 700 Skud; men ved de meget store
Ladninger og Projektil vægte, som de seneste Aars Kanonkonstruktioner oftest ere
beregnede paa, kunne Udbrændingerne i Forladekanonernes Løb efter
forholdsvis faa Skud blive betænkeligt store, naar der ikke træffes
Foranstaltninger til at forebygge dem. Bedst er dette lykkedes ved de i England til
de svære Kanoner indførte, saakaldte »gas-checks«, der ogsaa i den danske
Marine og i Norge ere antagne for de sværere Riffelkanoner af engelsk
Konstruktion og Tilvirkning; hvert enkelt Projektil er forsynet med en
gascheck, o: en paa den plane Bundflade befæstet flad Kobberskaal, der vender
Hulingen bagud, og hvis ydre Tvermaal ikke er større, end at den ikke
hindrer, at Projektilet gjennem Mundingen føres ind paa sin Plads i Løbet;
naar Krudtladningen tændes, bevirker det enorme Tryk, at Kobberskaalens
Rand vider sig og slutter hermetisk til Løbet og dettes Riffelgange, efter
hvilke den former sig, saa at Krudtgassens Undvigelse gjennem Spillerummet
og derved Udbrændingen forhindres. I de allernyeste riflede Forladekanoner,
f. Ex. de kolossale 17 "s Kanoner af 200,000 Pds. Vægt med Projektiler
paa 1814 Pd. og Ladninger af 500 Pd. Krudt, som Armstrong har leveret til
de italienske Pandserskibe Duilio og Dandolo, har man tillige draget Nytte
af Projektilernes gas-checks paa den Maade, at man ikke giver Projektilet
særegne Metalknaster til at gribe ind i Løbets Riffelgange og derved tvinge
det til at følge disses Snoning, men lader Kobberskaalen besørge denne
Funktion foruden den at lukke Spillerummet; Løbet har af den Grund en
Mængde smaa og lidet dybe Riffelgange istedenfor nogle faa men større, som
Forladekanoner ellers pleje at have. Ved disse Kæmpekanoner har Armstrong
tillige indført en Forandring, hvis praktiske Anvendelighed dog endnu maa
regnes for tvivlsom, idet den bageste Del af Løbet, Kammeret, hvor
Krudtladningen har sin Plads, er udboret til en lidt større Diameter end selve
Løbet; Øjemedet hermed er at opnaa en Forøgelse af Expansionsrummet for
Krudtgassen, som man ellers kun vilde kunne tilveiebringe ved at gjøre Løbet
og altsaa hele Kanonen længere. Og ved Forladekanoner er man
nødsaget til at holde tilraade med Løblængden, for at Ladetøjet, Viskeren og
Sætteren, ikke skal blive altfor langt og uhandeligt; især gjælder dette for
de meget store Kanonkalibre, som de seneste Aar have bragt i Brug;
Projek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
