Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Fordele og Ulemper ved Bagladekanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIFLEDE FORLADEKANONER. FORDELE OG ULEMPER VED BAGLADEKANONER.
133
tiler paa en 6—700 Pd. ere vist at regne for de tungeste, som man med
simple Redskaber og med Haandkraft kan føre tilbunds gjennem Løbet paa
en Forladekanon, naar den da ikke er alt for lang. Til større Kanoner har
man maattet benytte et hydraulisk Ladeapparat, ved hvilket en fast opstillet,
kun efter Længden bevægelig Visker og Sætter med hydraulisk Tryk fører
Ladningen og Projektilet ind i Kanonen, som altsaa for hver Gang, den skal
lades, maa bringes hen i en nøje bestemt Retning og Stilling med sin Axe;
et sligt Apparat tager naturligvis Plads op og kræver Dampkraft til sin
Betjening; ret vel kan det derfor ikke bruges andensteds end til Orlogs; det er
derhos kompliceret, og det bekjendte Sprængningstilfælde Aar 1878 med en
38 Tons Kanon i det engelske Taarnskib »Thunderer« — hvilket Uheld skete
derved, at man uforvarende kom til at lade et nyt Skud af Kardus og
Projektil ovenpaa et andet Skud, som i Forvejen var i Kanonens Løb —
godtgjør, at Brugen af deslige saagodtsoin automatisk virkende Laderedskaber
ikke er helt uden Betænkelighed, især da i alvorligt Tilfælde, hvor en
Tankeløshed hos en eller anden af Betjeningsmandskabet hører til de Ting, det
ikke er godt at forebygge fuldstændigt.
Mange Vanskeligheder, som klæbe ved Forladeskytset, omgaar man
ved at indrette Kanonen til at aabne og lukke i Bunden, om man saa end
ved Bagladeskytset til Gjengjæld maa drages med andre Ulemper, som selv
ikke Nutidens Teknik har formaaet fuldstændigt at raade Bod paa. Det er
forsaavidt lettere at lade Skytset bagfra end fra Mundingen, som man i første
Tilfælde ikke har saa langt et Stykke at føre Projektilet og Krudtladningen
gjennem Løbet, og Ladetøjet altsaa ikke behøver at være saa langt; allerede
af den Grund kan man give Bagladeskytset en meget større Løblængde; men
der er en Grund endnu: for at man skulde kunne lade en Kanon fra
Mundingen, maa den, naar den er opstillet bag et Brystværn eller en Skibsside,
mellem hvert Skud bringes saa langt tilbage, at Mundingen er omtrent 3 Fod
indenfor Brystværnet eller Skibssiden; Batteriet eller Skibsdækket maa altsaa
have en Brede, der er noget større end Kanonens Længde; Bagladekanonen
lader sig derimod lade i hvilkensomhelt Stilling, enten Mundingen er indenfor
eller udenfor Brystværnet, og indretter man dens Affutage saaledes, at dens
Tilbageløb ved Skuddet stoppes hurtigt, eller at Kanonen endogsaa efter
Tilbageløbet af sig selv løber frem igjen i Skudstillingen, saa kan Pjecen, hvor
lang den end er, nøjes med en forholdsvis ringe Brede eller Dybde af den
Voldgang, Kasemat eller det Skibsdæk, hvor den skal opstilles. Det er
især, efterat man i de seneste Aar har lagt Vind paa Brugen af meget store
Krudtladninger i Riffelkanonerne, at den Fordel ved Bagladekanonerne er
blevet af Vigtighed, at der kan gives dem saa stor Længde, saavelsom den,
at man uden særegne Vanskeligheder kan sørge for, at Projektilerne, idet de
skydes ud af Løbet, udfylde dettes og Riffelgangenes Tversnit fuldstændigt,
hvorved Udbrændingerne forebygges. Det Fortrin, man ofte har været
tilbøjelig at tillægge Bagladeskytset, at det skulde skyde hurtigere og sikrere
end Forladekanonerne, er derimod ikke aldeles uomtvisteligt. En Ulempe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
