Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Baglademekanismer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
FORDELE OG ULEMPER VED BAGLADEKANONER. BAGLADEMEKANISME.
som aldeles ubestrideligt klæber ved Bagladekanonerne, og som i lang Tid
afholdt de fleste Artillerier fra at gaa ind paa denne Art af Konstruktioner,
er, at de altid have en noget sammensat Mekanisme, som er udsat for at
komme i Ulave, naar den ikke passes og tilses meget omhyggeligt, baade
medens Kantenen henstaar ubrugt, og medens der skydes med den; en
tilsyneladende ringe Uopmærksomhed under Skydningen eller et ubetydeligt
Uheld kan sætte en Bagladekanon i utjenstdygtig Stand for en Tid eller for
bestandigt, medens en Forladekanon saa at sige ubetinget kan regnes for
tjenstdygtig, saalænge den ikke enten er slidt op, o: udbrændt i Løbet ved
langvarig Brug, eller skudt istykker. Ikke destomindre ere Fordelene ved
Bagladeskytset i de andre, ovenfor berørte Henseender saa store, at det er
til at forudse, at det i en nær Fremtid ganske vil fortrænge de riflede
Forladekanoner, ogsaa i de faa Artillerier, hvor det ikke allerede er sket.
Allerede i det foregaaende have vi set, at det i det 15de, 16de
og 17de Aarhundrede ingenlunde var sjeldent, at Skytset var til at lade
bagfra ved en eller anden simpel Mekanisme. Fordi man kom bort fra disse
højst ufuldkomne Konstruktioner, bortfaldt dermed ikke den Tanke at indrette
Kanonen til at lade bagfra; i enhver større Artillerisaroling træffer man paa
mislykkede Projekter til Bagladekanoner fra Tiden Aar 1700—1850.
Konstruktionen af en saadan i en praktisk brugbar Skikkelse er nemlig i sig selv
et vanskeligt Problem og maatte regnes for umulig uden Nutidens tekniske
Hjælpemidler. Den Mekanisme, hvorved Kanonløbets bageste Del aabnes og
lukkes, maa være overordenligt stærk for at kunne modstaa det Gastryk af
nogle Tusinde Atmosfærer, som udvikles i Løbet; paa den anden Side skal
den være let at haandtere og lidet kompliceret for ikke altfor let at komme
i Ulave; den Del af Opgaven, som er vanskeligst at gjøre Fyldest, turde
være den, at gjøre Lukningen af Løbet saa hermetisk tæt, at Krudtgassen
end ikke ved de Tusinder af Atmosfærers Tryk kan bane sig nogen Vej
bagud igjennem den; thi sker dette, saa gjør den Krudtslam, som den
afsætter, hurtigt Mekanismen ugangbar, hvorhos Udstrømningen af Gas hurtigt
udbrænder den Vej, den har fundet gjennem Mekanismen, saa stærkt, at faa
Skud ere tilstrækkelige til, naar der ikke strax raades Bod derpaa, at gjøre
Mekanismen eller endog hele Kanonen utjenstdygtig.
Det vilde føre for vidt at omtale alle de mange forskjellige
Baglade-mekanismer, som ere bievne forsøgte, benyttede og for største Delen igjen
forkastede i den Tid af neppe 25 Aar, Riffelkanonerne have været i Brug.
Æren for allerførst at have angivet og tilvirket brugbare, ihvorvel langtfra
fuldkomne Bagladekanoner, tilkommer den fordums Ejermand af Aker
Stykkebrug i Sverig, Friherre M. Wahrendorff, som fra 1843 tilvirkede glatløbede
Bagladekanoner, der bleve adoptere i hans Fædreland og prøvede i mange
andre Lande, saaledes baade i Danmark og Norge. Da Spørgsmaalet om
Riffelkanoner kom paa Dagsordenen, bestemte det preussiske Artilleri sig fra
første Færd for at indrette dem til Bagladning, og de af dette i Aarene
1860 og 1861 indførte riflede Fæstnings- og Feltkanoner havde Wahrendorffs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
