Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Bagladeprojektiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
BAGLADEPROJEKTILER.
Fig. 88. Dansk massivt
Spidsprojektil til Bagiadekanoner,
forsynet med to Kobberbælter.
digt. Løbet er udboret cylindrisk i Størstedelen af sin Længde og derhos riflet
med et ikke altfor lille Antal af temmelig flade Riffelgange; men det er
udboret til en lidt større Diameter i den bageste Del, hvor Projektilet og
Krudtladningen komme til at ligge; stundom er Kammeret for Ladningen
endnu af lidt større Tvermaal end Lejet for Projektilet; der er altsaa intet
i Vejen for at lade Kanonen bagfra med et Projektil, hvis Diameter er lidt
større end Løbets, f. Ex. lig med Diametrene over Riffelgangenes Bundflader;
naar Projektilet da er omstøbt med et blødt Metal paa sin cylindriske Del,
vil det, naar det ved Krudtgassens Tryk drives igjennem det riflede Løb,
forme sig efter dette, idet Riffelgangenes Mellemrum skjære sig ind i det
bløde Metal og tvinge Projektilet til at følge
Riffelsnoningen. De første i Preussen indførte
Riffelkanoner udskøde Projektiler, som vare omstøbte
med en forholdsvis tyk Trøje af rent Bly, der
udgjorde en betydelig Del af dets samlede Vægt;
dette var ej alene kostbart, men tillige
uhensigtsmæssigt i mangfoldige andre Henseender, blandt
andet derved, at der for hvert Skud afsatte sig saa
meget Bly blandet med Krudtslam i Riffelgangene,
at disse efterhaanden fyldtes dermed, saa at
Kanonen for blot nogenlunde at beholde sin
Skudsikkerhed maatte efter et forholdsvis ringe Antal
Skud underkastes en højst omstændelig Udrensning
og Udkradsning af Riffelgangene. For at raade
Bod herpaa optoge Preusserne Aar 1869, efter
det allerede 10 Aar forud af Armstrong i
England givne Exempel, en anden Form af
Spidsprojektiler, hvor Omstøbningen var reduceret til
en forholdsvis ganske tynd Trøje af en haardere
Blylegering; man opnaaede derved tillige den store
Fordel, at man uden at forandre Kaliberet eller
Vægten kunde give Spidsgranaten en større Længde,
hvormed den kunde rumme en større Sprængladning
af Krudt, samtidigt med at dens Skudsikkerhed
forbedredes betydeligt. Fuldstændigt naaedes Hensigten dog først, da man
fra Aar 1873 begyndte at følge et fra Frankrig givet Exempel ved helt
at forlade Omstøbningen med Bly og kun give Støbejernsprojektilet to i
Jernet indfældede Bælter af blødt Kobber om den cylindriske Del. Denne
selv har naturligvis altid et noget mindre Tværmaal end Løbet; af
Kobberbælterne have stundom begge samme Diameter som den over Bunden af
Riffelgangene, og begge forme sig da efter disse under Projektilets Udfart gjennem
Løbet; stundom giver man det forreste Kobberbælte et Tvermaal, som er
ganske ubetydeligt mindre end Løbets, saa at det kun tjener til under
Udfarten tilnærmelsesvis at centrere Projektilets Axe med Løbets; det er da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
