Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riffelsystemets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIFFELSYSTEMETS UDVIKLING.
139
alene det bageste Bælte, som har saa stor en Diameter, at Riffelgangene
afpræge sig i det bløde Kobber og derved tvinge Projektilet til at følge deres
Snoning; i Modsætning til de ældre Blytrøjer paa Projektilerne efterlade
Kobberbælterne ingen Rester i Riffelgangene; de fylde Løbet og Riffelgangene
saa fuldstændigt under Udfarten, at de hindre Krudtgassen fra at trænge
sig frem mellem Projektilet og Løbets Vægge og saaledes afstedkomme
Udbrændinger i disse, og at de for hvert Skud feje Løbet rent foran sig for al
den Krudtslam, det foregaaende Skud har efterladt. Dette er vel en af
Grundene til, at de kobberbæltede Projektiler give saa meget bedre
Skudsikkerhed end de blyomstøbte.
Endnu er der ikke forløbet stort mere end 20 Aar siden
Fransk-mændene Aar 1859 første Gang førte Riffelskyts med paa Valpladserne i
Norditalien; siden den Tid er der foregaaet en uafbrudt Udvikling af Skytset
navnlig med Hensyn til den store Mangfoldighed af Enkeltheder i
Konstruktionerne, en Udvikling, som paa ingen Maade tør antages for at være blot
foreløbigt tilendebragt; endnu er der ved Riffelskytset meget tilbage at
forbedre og udvikle, meget at simplificere, mange Ufuldkommenheder at afhjælpe.
Den rivende Udvikling har i alle Stater efterladt sit Spor ved den
Mangfoldighed af Modeller og Arter af Riffelskyts, som Artilleriforraadene ere
belemrede med, hvor stærkt end Artilleristerne føle Trykket deraf, og hvor
levende de end erkjende det ønskelige i at kunne reducere Forraadene til
nogle ganske faa endeligt fastsatte Modeller af Skyts og Projektiler. Ogsaa
i den Henseende har Udviklingen sat sit Spor, at det er ad meget forskjellige
Veje, at de forskjellige Artillerier have arbejdet sig frem; om man end i de
sidste Aar kan skimte, hvorledes man efterhaanden kommer ind paa fælleds
Hovedprinciper i Anordningen af Artillerimateriellet frembyder dette dog endnu
saa store Forskjelligheder i de enkelte Stater, at det er en overmaade
vanskelig Sag at fremstille, hvorledes man er naaet frem til det
nuværende Standpunkt, og hvilket dette er, selv om man holder sig til de
aller-groveste Træk.
Det var højst naturligt, at man i Riffelkanonernes første Tid holdt sig
temmelig nær til de Konstruktionsforhold for Skytset, som man havde arvet
fra de glatte Kanoners Tid; mange Steder skaffede man sig foreløbigt en Del
Riffelskyts ved at rifle gamle Kuglekanoner af Jern efterat have omlagt dem
med Staalringe eller udforet deres Løb med Smedejerns Rør; eller man støbte
nye Kanoner, men af de gamle Materialer, Bronce eller Støbejern, og vovede
sig da ikke til Konstruktionsformer, der afvege meget fra de gamle. Kun to
Stater gik fra første Færd til Bagladeskyts af nye Materialer; England
indførte Aar 1859 Smedejernskanoner af Armstrongs Bagladesystem, som man
dog efter faa Aars Forløb blev kjed af; Preussen indførte Aar 1860—61
Bagladekanoner, som til Feltbrug tilvirkedes af Støbestaal, til Fæstnings- og
Belejringsbrug fortrinsvis af Støbejern og Bronce, og trods de mange ugunstige
Erfaringer i Begyndelsen opgave Preusserne ikke Bagladningen, men prøvede
taalmodigt den ene Mekanisme efter den anden, indtil de langt om længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
