Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riffelsystemets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
RIFFELSYTSEMETS UDVIKLING.
omkring 1860 ved Overgangen fra de glatløbede til de riflede Kanoner;
Tyskernes vare Baglade-, Franskmændenes fornemmelig Forladekanoner,
indrettede paa at udskyde Spidsgranater med moderate Krudtladninger og
Hastigheder. Man var vel begyndt at komme under Vejr med Fordelene
ved til Belejringsbrug at have to væsenligt forskjellige Slags Riffelskyts, et
Slags til forholdsvis svære Granater og smaa Ladninger, et andet af
forholdsvis smaa Kalibre, men indrettet til meget store Krudtladninger; allerede
under Krigen begyndte Tyskerne at benytte meget lette, knap 3000 Pd. tunge
15om eller 24pds. Kanoner, som skøde Spidsgranater paa henved 60 Pd. med
knap 3 Pds. Ladning, saavelsom 21cm eller 8"s saakaldte Riffelmorterer,
der i Virkeligheden kun ere at betragte som et Slags meget korte riflede
Bagladekanoner; disse dengang ganske nye Skytssorter gjorde under
Belejringerne megen Nytte i Tilfælde, hvor det kom an paa fra ikke meget store
Afstande at ødelægge Gjenstande, som vare skjulte af foranliggende
Dækninger, og som derfor kun lode sig ramme af Projektiler, der fulgte krumme
Baner, altsaa vare udskudte med smaa Krudtladninger. Men baade i aaben
Mark og i Belejringerne følte man Ulemperne ved at savne Kanoner, der
udskøde deres Projektiler med tilstrækkeligt store Ladninger og i tilsvarende
flade Baner; det var f. Ex. Grunden til, at Preusserne ikke formaaede at
iværksætte noget virksomt Bombardement af Paris, uagtet denne Stads
daværende Befæstning kun var beregnet paa at modstaa glatløbet Skyts. Dette
Savn skred man til at afhjælpe efter Krigen; Aar 1873 indførtes nyt Skyts
saavel i det tyske Fæstnings- og Belejringsartilleri som i Feltartilleriet;
istedenfor en 15cm eller 24pds. Belejringskanon af 5000 Pds. Vægt, som
skøde Granater paa c. 55 Pd. med 41/2 eller undtagelsesvis 6 Pd. Krudt,
indførtes en 6200 Pd. tung, ringet Staalkanon af samme Kaliber til 12.4 Pd.
Ladning; og medens det tyske Feltartilleri tidligere fortrinsvis var bevæbnet
med en 6pds. riflet Staalkanon paa 850 Pd., som skød 133/4 Pd. tunge
Granater med 1.2 Pd. Krudt, fik det 1873 en ringet Staalkanon af lidt
mindre Tvermaal i Mundingen, af 900 Pds. Vægt og bestemt til at skyde
Granater paa 14 Pd. med 3 Pds. Ladning. Det saaledes af Tyskland fulgte
Exempel blev i de nærmest følgende Aar taget tilfølge af saa godt som
alle Stater, samtidigt med at disse gik definitivt over til Bagladeskyts; selv
det engelske Artilleri, som, efterat det allerede Aar 1863 havde forladt det
Aar 1859 indførte, armstrongske Bagladeskyts, mest haardnakket holdt fast
ved Forladekanoner, synes nu at være ifærd med at bekvemme sig til paany
at antage et Bagladesystem.
I det nærværende Øjeblik ere de fleste Staters Artilleri vistnok mere
optagne af Bestræbelser for at tilegne sig Resultaterne af de senere Aars
Udvikling end af Forsøg paa at føre Udviklingen videre; Hensynet til
Udgifterne sætte en naturlig Grænse for Lysten til at foretage altfor hyppige
Forandringer med Artilleriets Materiel, og for det praktiske Behov er det
paa Sagens nuværende Standpunkt mere magtpaaliggende at skaffe sig
tilstrækkelige Forraad af Skytssorter, der maa erkjendes at fyldestgjøre Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
