Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riffelsystemets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIFFELSYTSMEETS UDVIKLING.
143
Fordringer, end at jage efter nye Former, der kunde formenes at ville
over-gaa de hidtil kjendte. Dermed maa dog ikke ethvert Fremskridt fra det
bestaaende betragtes som opgivet; de store Kanonfabrikanter som f. Ex.
Armstrong og Krupp ere bestandigt beskjæftigede med at føre Udviklingen
videre om ikke for andet saa for i Konkurrencen altid at sikre sig Muligheden
af at tilfredsstille de videst gaaende Krav. Som Exempel paa, hvor vidt
man fører den nyere Tids Princip at konstruere Riffelkanonerne med ensidigt
bestemte Formaal, enten til Skydning paa korte Hold og med krumme Baner,
derfor med relativt store Kalibre og smaa Ladninger, eller til Skydning paa
lange Afstande i muligst flade Baner, derfor med forholdsvis smaa Kalibre
og store Ladninger, kan man nævne tre i det sidste Aar fra Krupps Værksted
udgaaede riflede Baglade-Staalkanoner, alle bestemte til Fæstnings- og
Belejringsbrug og alle af omtrent samme Vægt, 2300 Pd. Den ene er en kort,
kun 12 Kaliber lang 15cm eller efter gammeldags Betegnelse 24pds. Kanon,
som skyder Granater paa 60 Pd., med i det højeste 5 Pds. Ladning; den
anden er en IOV2 cm eller 8pds. Kanon, 35 Kalibre lang, som skyder Granater
paa 32—36 Pd. med. Krudtladninger paa 8—8.4 Pd. og
Begyndelseshastighed af henved 1600 Fod; endnu mere outreret er Konstruktionen af den
tredie Kanon; den er af 8.7cm eller lidt over 4pds. Kaliber, er 50 Kaliber
lang og skyder Granater paa 20 Pd. med Ladninger af 7 Pd. Krudt.
Sammenligner man de moderne Riffelkanoner med de glatløbede
Kanoner, vil man finde dem overordenligt lette i Forhold til Projektilets og
Krudtladningens Vægt; en 32pds. Kuglekanon, der skulde skyde med 8 Pds.
Ladning, vilde for 25 Aar siden være bleven regnet for let bygget, om den
havde vejet det dobbelte imod Krupps ovennævnte 101/2cm Kanon; den danske
lette 84pds. Boinbekanon af Systemet 1834 skød omtrent samme Granatvægt
med samme Krudtladning som Krupps ovennævnte 15cm korte Riffelkanon,
men vejede omtrent det Dobbelte. De moderne Riffelkanoners relative Lethed
er naturligvis meget fordelagtig m. H. t. Transporten; den beror paa en
skjønsom Anvendelse af fortrinlige Skytsmaterialer. Den ringe Vægt
medfører imidlertid, at Kanonen løber tilbage ved Skuddet med stor
Voldsomhed og som en Følge deraf paavirker sin Lavet overmaade stærkt; det
vilde af den Grund ikke være muligt at konstruere Kanonerne saa lette,
som man nuomstunder gjør det, saafremt man ikke havde lært at bygge
Lavetterne og Raperterne meget stærkere end fordum ved at bygge dem af
Jernplader eller endnu bedre, som Krupp gjør det, af presset Staalblik. En
moderne Feltlavet af Jern- eller Staalplader er i sit Udseende ikke
paafaldende forskjellig fra en ældre Trælavet, bortset fra at Væggene ere
dannede af Jernplader istedetfor af Planker og at de enkelte Bestanddele
ere samlede fortrinsvis ved Nitnagler istedenfor med Indtapninger og
Skruebolte; næsten overalt anbringes nuomstunder et Sæde over hver Axelarm,
saa at der af Betjeningsmandskabet kan medføres 5 Mand kjørende, nemlig
2 paa Lavetten og 3 paa Forstillingen, en Aptering som her i Danmark
rigtignok har været brugt i en 50 Aar, men som i andre Artillerier først er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>