Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riffelskyts i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
INDFØRELSEN AF RIFFELSKYTS I DANMARK.
stillingen. Moncriefs Affutage gjorde i sin Tid stor Opsigt; det engelske og
det norske Artilleri anskaffede nogle Exemplarer til Bestykningen af
Kystbatterier, men senere er den tilsyneladende gaaet næsten i Glemme, og
den Revolution i Befæstningskunsten, som dens ivrige Beundrere lovede sig
af dens Indførelse, har man ikke senere hørt noget til. — Ved Opstillingen
af Kanoner bag Jernvægge eller i Drejetaarne er det en Ulempe, at der
maa haves en Aabning, et Skydeskaar i Jernvæggen for Kanonen at skyde
ud igjennem, og at denne Aabning maa være temmelig stor og bred, naar
Kanonens Retningsfrihed ikke skal være altfor indskrænket. Man har flere
Projekter til Affutager, der skulde tillade en Indskrænkning af Skydeskaarets
Lysning derved, at samtidigt med at Kanonens bageste Ende løftedes eller
sænkedes, løftedes eller sænkedes ogsaa dens Tapper, saaledes at hele
Kanonen drejedes ikke om Tapperne, men om et immaterielt Punkt, nemlig
Axens Skjæring med Skydeskaarets Flade; alle disse Projekter til
»Minimal-skydeskaars - Affutager« ere overmaade sammensatte og derfor upraktiske.
Krupp har realiseret Tanken paa en mere simpel Maade; han skruer et
kugleformigt Hoved paa Kanonens forreste Ende om Mundingen, og giver
Jernvæggen istedetfor et Skydeskaar blot et kugleformigt Leie, hvori Kanonen
passer nøjagtigt med sit Hoved, saa at den kan drejes i alle Retninger
om dette Hoved, men aldeles ikke rekulere ved Skuddet; den egenlige
Affutage har en hydraulisk Cylinder, hvis Stempel understøtter Kanonens
Tapper, saa man ved at løfte eller sænke disse lader Kanonen dreje sig om
Kuglehovedet. Ved Forsøg med en 151/2cm Kanon har Projektet vist sig
praktikabelt; om det vil blive adopteret af nogen Stats Artilleri er mere
tvivlsomt.
I Sammenligning med de øvrige Smaastater i Europa gik Danmark
tidligt til Indførelsen af riflede Kanoner. Udsigten til en nær forestaaende
Krig tvang Artilleriet til at adoptere et System, der ikke krævede meget
lange Forberedelser eller Forsøg; man valgte det franske Landartilleris
System af 1858 og skaffede sig allerede i Vinteren 1860—61 et Antal riflede
4pds. Felt- og 12pds. Fæstningskanoner ved at udbore og rifle 3pds. og
12pds. Metalkanoner af Kanonsystemet 1766; de 4pds. riflede Metalkanoner
fik dog kun en ringe Skudsikkerhed, hvorimod de 12pds. gave meget bedre
Resultater, fordi man ved dem anvendte den af Mekanikus P. Winstrup
foreslaaede Modifikation af den franske Rifling; allerede Aar 1861 begyndtes
der Prøver med 4pds. Riffelkanoner støbte ved svenske Jernværker, men
Winstrups Rifling viste sig snart at friste Jernkanonernes Styrke over Evne;
der maatte nye Prøver til, som langt om længe førte til en Modifikation af
Winstrups Rifling, der uagtet den strengt taget var en Opgivelse af
Grundtanken i denne, dog gav en tilfredsstillende Skudsikkerhed uden at medføre
nogen Overanstrængelse af Jernskytset. 1863 og 1864 kunde der saaledes
støbes og rifles et betydeligt Antal Jernkanoner, som virkeligt fuldt ud
tilfredsstillede de Fordringer, som paa den Tid kunde stilles, og de følgende
Aar suppleredes Systemet fornemmelig derved, at forskjellige glatløbede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
