Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Riffelskyts i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE RIFLEDE FORLADEKANONER.
149
Jernkanoner af Systemet 1834 bleve afdrejede udvendigt og omlagte med
Staal-ringe samt riflede; kun en eneste virkelig ny Skytskonstruktion henhørende
til dette System blev senere indført nemlig en 1 l"s (o. 168pds.) Riffelkanon,
omlagt med to Lag Staalringe, hvorhos den oprindeligt ikke ringede 12pds.
Riffelkanon blev forstærket med Ringe; altsom Tid og Lejlighed tillod det,
gjennemførtes der vigtige Forbedringer ved Projektiler, Brandrør og Affutager,
hvorhos Indførelsen af haardere og mere storkornet Krudt aabnede Muligheden
af at bruge større Ladninger. Det danske System af 1863 af Støbejerns
Forladekanoner, riflede efter fransk Forbillede omfatter følgende 7 Pjecer.
Benævnelse. Kanonens Vægt. Det tungeste
Projektils Vægt. Den største Ladnings Vægt. Kanonens Bestemmelse.
4pds. 890 Pd. 9^3 Pd. IV2 Pd. Feltskyts.
12pds. 2950 - 27^2 - 4X/2 1 [ Fæstningsskyts.
24pds. 4850 - 50 7 -
36pds. 8360 - 71 6 - 1 1 Kystskyts.
84pds. II. 9000 - 17F/2 - 9 - 1
84pds. I. 15500 - 210 24 - 1
ll"s 41300 - 420 60
Kanonerne ere benævnte paa gammeldags Maade efter Vægten af den
tilsvarende massive Støbejernskugle; kun den 11 "s er benævnt paa den Maade,
som i de senere Aar er trængt igjennem saagodtsom overalt, nemlig efter
Mundingens omtrentlige Tvermaal. Sammenlignet med andre Artilleriers samtidige
Skytssystemer udmærker det danske af 1863 sig ved sin Simpelhed; ved
Overgangen til Riffelskytset benyttede det danske Artilleri Lejligheden til at
gjennem-føre Napoleon den Tredies Forslag at bevæbne hele Feltartilleriet med et Slags
Kanoner, en Tanke som de store fremmede Artillerier end ikke den Dag idag have
naaet at realisere, idet de alle vel have tildelt Hovedmassen af Feltbatterierne
et Slags Riffelkanoner, men dog give de ridende Batterier et andet og
lettere Slags. Af de 7 Skytssorter i vort System af Aar 1863 kunne kun
de 36pds. og 84pds. II betegnes som overflødige; dog maa det samme siges
om en 3Opds. Riffelkanon af 7780 Pds. Vægt, riflet efter den franske Marines
System, hvoraf der under Krigen 1864 anskaffedes et Parti under Tidens Tryk.
Ved Flaaden hjalp man sig foreløbigt ved at rifle ende] 18pds.
Støbejerns Kuglekanoner efter den franske Marines System; da de ikke
tilfredsstillede Fordringerne, blev der fra Aar 1865 støbt endel 24pds. eller 6"s
Støbejerns Forladekanoner omlagte med Ringe til Træskibene, der ligesom en til
Fartøjsbrug bestemt 4pds. eller 3 "s Jernkanon i alle Henseender stemte nær
overens med Landartilleriets Riffelkanoner af samme Kalibre; ogsaa en
senere og lettere Konstruktion af 4pds. Staalkanoner fra Næs Jernværk i
Norge rifledes efter samme System. Til Bevæbningen af Panserskibene
indførte Marinen i Aarene 1864—69 følgende Sorter af Smedejerns riflede
Forladekanoner, tilvirkede i Armstrongs Værksteder ved Newcastle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
