Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Sammenligning mellem glatløbet og riflet Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
SAMMENLIGNING MELLEM GLATLØBET OG RIFLET SKYTS.
60pds. Kuglekanon. Feltkanon 1 M. 1876.
Rundkugle p. 583A Pd. Rundgranat p. 4P/4 Pd. Spidsgranat p. 133/4 Pd.
Krudtladning 15 Pd. 15 Pd. 3 Pd.
Begyndelseshastighed 1441 Fod. 1692 Fod. 1415 Fod.
Afstand. Højdevk. Nedslagsvk. Højdevk. Nedslagsvk. Højdevk. Nedslagsvk.
1000 Alen 1°6’ 1°23’ 0°54’ 1°17’ 1°5’ 1°13’
2000 - 2°48’ 4°19’ 2°39’ 4°55’ 2°27’ 3°3’
3000 - 5°24’ 9°55’ 5°59’ 14°3’ 4°9’ 5°36’
4000 - 6°13’ 9°2’
5000 - 8° 43’ 13°3P
Trods den mindre Begyndelseshastighed har det lille Spidsprojektil
paa 4000 og 5000 Alens Afstand mindre Nedslagsvinkler, end henholdsvis
Rundkuglen og Rundgranaten have paa 3000 Alen.
Det er fortrinsvis den store Modstand, som Luftens Modstand ydede
især Granaterne, som medførte at den yderste Kastevide, selv for det
sværeste glatløbede Skyts, ikke naaede stort udover V« Mil. Hvor langt man
er istand til at kaste Spidsgranater med Riffelkanoner lader sig ikke afgjøre
bestemt af Mangel paa Erfaring; man har enkelte Gange kastet paa Afstande
af mellem l1/* og PA Mil, og det er højst sandsynligt, at om man vilde
prøve nogle af de nyeste og sværeste Riffelkanoner under Højderetninger af
henved 40° over Horisonten, vilde man kunne komme ud over de P/2 Mil.
Dette maa dog ikke forstaas saaledes, som om Skudvider eller
Bombardementsafstande af P/2 Mil paa Artilleriets nuværende Udviklingstrin skulde
kunne anses for praktikable; Skydning med svære Kanoner og store
Ladninger under Højderetninger af c. 40° stiller nemlig overordenligt store
Fordringer til Underlagets Fasthed, som det i Virkeligheden vil falde vanskeligt
at fyldestgjøre. Det tyske Artilleris mest langtrækkende Belejringskanon
har drevet det til en Kastevidde af 13500 Alen med 40° Elevation; men i
Virkeligheden turde det være tvivlsomt, om det vilde lade sig gjøre at kaste
længere med den end 12000 Alen med 28° Højderetning.
Foruden af Forholdet mellem Projektilets Vægt og Tversnit afhænger
saavel Projektilbanens mere eller mindre gunstige Form som den yderste
Kastevide væsenligt af den Begyndelseshastighed, Kanonen bibringer
Projektilet. Ved det glatte Skyts gik man sjeldent udover Hastigheden af
1450—1650 Fod, og netop lignende Hastigheder har man opnaaet med nogle
af de nyeste Konstruktioner af Riffelskyts. Om man i Fremtiden vil gaa
endnu videre, er tvivlsomt. I England har man 8"s og 9"s Riffelkanoner
under Forsøg, med hvilke man har opnaaet Begyndelseshastigheder af
1960-1975 Fod, ej at tale om, at man for at undersøge Størrelsen af Luftens
Modstand forsøgsvis har drevet Hastigheden op til 2891 Fod. Deslige
overdrevent store Begyndelseshastigheder opnaar man imidlertid kun ved at give
Projektilet en paafaldende ringe Vægt i Forhold til Ladningen; den før
omtalte 8,7cm eller lidt mere end 4pds., 50 Kalibre lange kruppske
Forsøgs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
