Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Sammenligning mellem glatløbet og riflet Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMMENLIGNING MELLEM GLATLØBET OG RIFLET SKYTS
155
kanon bruger en Ladning af 7 Pd. Krudt; dermed har den skudt Projektiler
paa 13,6 Pd. som fik en Hastighed af 2055 Fod ved Mundingen og 1305 Fod
paa 3150 Alens Afstand; andre Projektiler paa 20 Pd. fik kun 1775 Fods
Begyndelseshastighed men havde paa Grund af deres større Vægt 1335 Fod
Hastighed tilbage paa samme Afstand af 3150 Alen.
Have Riffelkanonerne deres meget store Fortrin fremfor de glatløbede,
hvad Banens Form, Skudviden og Anslagskraften angaar, saa er deres
Overlegenhed dog allermest at søge i deres større Skudsikkerhed. Dette
Ord behøver nogen Forklaring. Intet Vaaben besidder absolut Skudsikkerhed
i den Forstand, at det skulde ramme Maalet i det selvsamme Punkt den
ene Gang efter den anden, naar man blot hver Gang brugte samme Projektilsort
og Krudtladning samt rettede det nøjagtigt ens; forskjellige forstyrrende
Indflydelser bringe Kuglebanerne til at afvige indbyrdes; skyder man mod en
lodretstaaende Skive af tilstrækkelig Størrelse, ville Træfferne sprede sig
paa denne; men denne Spredning er ikke aldeles vilkaarlig eller
uregel-bunden; den beherskes af den Naturlov, som paa ethvert Omraade gjør sig
gjældende, hvor et Fænomen, der gjentager sig, eller en Række af gjentagne
Iagttagelser paavirkes af et stort Antal tilfældige, indbyrdes uafhængige og
i det Enkelte upaaviselige Aarsager eller Kilder til Fejl og Afvigelser, den
af Mathematikeren Gauss opdagede, saakaldte exponentielle Fejllov. Skyder
man paa en vis Afstand mod en tilstrækkelig stor Skive et stort Antal af
Skud med samme Kanon rettet paa ensartet Maade og med samme
Projektilsort og Krudtladning, da gruppere Træfferne sig tættest om et
Middeltræffe-punkt paa Skiven, der bestemmes som det mathematiske Tyngdepunkt for
samtlige Træffere. Drager man en vertikal Linje paa Skiven gjennem
Middel-træffepunktet, saa kan man parallelt med denne og med samme Afstand fra den
paa hver Side drage to andre lodrette Linjer, mellem hvilke Halvdelen af samtlige
Træffere findes, medens Resten findes henholdsvis længere tilhøjre og
til-venstre paa Skiven; de to Liniers Afstand fra Middeltræffepunktet benævnes
»den sandsynlige Sideafvigelse». Paa samme Maade gives der en Afstand
over og under Middeltræffepunktet, »den sandsynlige Højdeafvigelse«, indenfor
hvilken Halvdelen af Træffernes Antal ligger. Den sandsynlige Side- og
Højdeafvigelse kunne indbyrdes være meget forskjellige; i Forening karakterisere
de Kanonens Skudsikkerhed paa vedkommende Afstand, og har man ved Forsøg
fundet Kanonens sandsynlige Side- og Højdeafvigelser paa forskjellige Afstande,
saa kan man deraf bedømme dens Skudsikkerhed i Almindelighed; jo mindre
de sandsynlige Afvigelser ere, desto større er Skudsikkerheden, desto tættere
grupperer Kanonen sine Skud, og desto større et Procentantal af disse vil ramme
et Maal af en given Form og Størrelse, forudsat at det er lykkedes at vælge
en saadan Retning for Kanonen, at Middeltræffepunktet falder paa Midten
af Maalet.
Til Sammenligning opføres her de sandsynlige Afvigelser for tre Kanoner,
der kunne betragtes som fortrinlige Repræsentanter for tre af Artilleriets
nyere Udviklingsstadier, nemlig Flaadens 60pds. Kuglekanon, som Repræsentant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
