Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Krigsraketter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
KRIGSRAKETTER.
Lande, som Østrig, Frankrig og senest Rusland foretog man Tid efter anden
store Forsøg med Raketter; vel kom man snàrt bort fra Fantasierne om, at
dette Vaaben skulde gjøre det egenlige Artilleri overflødigt; men lige indtil
Riffelkanonerne kom i Brug, saa man dog paa sine Steder i Raketten det
bedste Middel til at opnaa de store Skudvider, det glatløbede Skyts ikke
for-maaede at yde; endnu imod Sebastopol benyttede
Fransk-mændene i dette Øjemed Krigsraketter af kolossale Størrelser,
som naaede ud paa henved en Milsvej. Siden den Tid tales
der ikke meget om dem, om de end somme Steder bruges
endnu i Bjergkrigen paa Grund af deres lette Transport.
Krigsraketten bestaar af et cylindrisk Hylster af
Jernblik, som over en i dets Axe anbragt konisk Dorn »drives»,
o: med Ramslag eller med hydraulisk Tryk fyldes med en
fast sammenpakket Krudtsats, dog af en noget anden Blanding
end det sædvanlige Krudt; naar Dornen dernæst tages ud,
efterlader den i Satsen en konisk Huling eller »Sjæl«, som
udmunder i Rakettens bageste Ende, men fortil ikke naar
helt igjennem Satsen; Rakettens Munding bagtil lukkes med
en Jernskive, i hvilken der dog er en eller flere Aabninger; fortil
paa Raketten befæstes gjerne et Støbejerns Hulprojektil,
enten fyldt med Krudt og forsynet med Brandrør eller fyldt
med en egen stærkt brændende Sats.
Naar Raketten tændes fra den bageste Munding, tændes
Satsen strax over hele Sjælens Flade; den udviklede højt
spændte Krudtgas finder Udvej bagud men ikke fremefter
og sætter derfor Raketten i Bevægelse fremefter; den
fastdrevne Krudtsats exploderer ikke, men vedbliver at brænde
meget heftigt, og den derved vedligeholdte Spænding i Sjælen
vedbliver at paaskynde Rakettens Fart, indtil Satsen er
brændt op, saa at Raketten i Modsætning til Kanonkuglen
vinder i Hastighed under Flugten gjennem Luften, indtil
den er brændt ud og samtidigt har givet Ild til Brandrøret i
Granaten eller Brandgranaten, som derefter fortsætter sin
Bane mod Màalet paa sædvanlig Maade, efter dog først at
have kastet Rakethylstret fra sig, oftest derved at en lille
Ladning løst Krudt foran i dette er bragt til at explodere.
For at styre Raketten lader man den gjerne Legynde
sin Fart igjennem et Rør eller en Rende af Jernblik, som
man giver den ønskelige Højde- og Sideretning; og for at
Raketten ikke skal vende sig under sin Flugt, giver man den
gjerne en Stok, der tjener den som et Slags Ror. Raketstokken er som oftest
en lang, tynd, firkantet Stok af let Træ, der med sin forreste Ende surres
fast paa Siden af Raketten, saaledes at den med Størstedelen af sin Længde
rager langt bagud for denne. I England har man istedetfor Stokken brugt
Fig. 95 og 96.
Hales
Rotationsraket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
