Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrikation af Staalredskaber - Saxe - Slibning og Polering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLIBNING OG POLERING.
175
Endogsaa Rageknive fremstilles undertiden paa denne Maade. Der er et Slags
simple men meget billige Saxe, der ere meget efterspurgte, og som fremstilles
paa den Maade, at de støbes i Sandforme, der ere fugtede paa de Steder,
der svare til Eggene, hvoraf Følgen bliver, at Støbegodset der undergaar et
Slags Hærdning. Disse støbte Artikler behøve derefter kun at slibes og poleres.
Slibning og Polering. For at give de ovenfor beskrevne lige som ogsaa
andre Staalvarer en mere fuldendt Form og tillige en fin, glat, mere eller
mindre straalende Overflade samt en skarp Eg, benytter man Maskiner, der
drives af Vand- eller Dampkraft. Selve Arbejdet inddeles i Grovslibning,
Finslibning og Polering.
Grovslibning foretages mod hurtigt omdrejende Slibestene, hvis
Størrelse og Beskaffenhed retter sig efter de forskjellige Gjenstande, der
skulle slibes. Staalsager med plane Flader kræve større Stene, hvorimod
Rageknive med fordybede Sider maa slibes (hulslibes) paa Stene med meget
lille Diameter. I Almindelighed benyttes vaade Stene for at Slibningen ikke
skal bevirke en saa høj Grad af Varme, at Hærdningen tager Skade.
Slibning med vaade Sten giver derhos et smukkere Udseende end Tørslibning,
men tager længere Tid.
Der er indført adskillige nyere Forbedringer ogsaa hvad Slibning af
Jern- og Staalvarer angaar. Man har nemlig lært at tilvirke flere Sorter
kunstige Slibestene, der i mange Tilfælde have et afgjort Fortrin fremfor de
naturlige; man kan nemlig dels fremstille dem billigere, dels af hvilken som
som helst Haardhedsgrad, dels endelig saaledes, at de blive af fuldstændigt
ensformig Masse fra yderst til inderst. Allerede for mere end 50 Aar siden
skal man i Indien have anvendt kunstige Slibestene af den fortræffeligste
Beskaffenhed, forfærdigede af pulveriseret Korund og Schellak. Denne
Sammensætning blev eftergjort i Europa saaledes at man i Stedet for Korund
anvendte den billigere Smergel eller ogsaa haardt Kvartspulver, af hvilke
Stoflfei’ man med forskjellige Bindemidler ikke blot tilvirkede Slibestene, men
ogsaa fillignende Værktøjer. For nylig ere saadanne kunstige Slibestene bievne
tilvirkede af Smergelpulver og Vandglas eller Zinkilteklorid, Celluloid o. s. v.
De kunstige Slibestene blive mere anvendte til Tør- end til Vandslibning.
Ved Finslibningen, der følger efter Staalvarernes Grovslibning,
bliver den Grad af Glathed og Glans frembragt, som kan opnaas ved
efter-haanden at anvende forskjellige Slags Smergel. Det Apparat, der benyttes
hertil, er en Slibeskive af Træ, sammensat af forskjellige Stykker, saaledes
at dens Omkreds frembyder Træ af samme Fasthed; herved opnaar man, at
Skiven stadig slides jevnt og derfor bestandig kan vedligeholde sin kredsrunde
Form. Denne Slibeskive er, lige som Slibestenene, anbragt paa en roterende
Jernaxel. Mange Slibestene ere beklædte med Læder (Læderskiver), andre
ere forsynede med en Ring af en Tin- og Blylegering (Tinskiver); atter
andre benyttes uden nogen som helst Beklædning, idet man lægger Smergelen
direkte paa Træet (Træskiver), De Slibeskiver, som man bruger til Slibning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
