Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrikation af Staalredskaber - Slibning og Polering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
SLIBNING OG POLERING.
af Gafler, Bordknive og andre Artikler, der kun skulle have en grovere
Politur, blive overstrøgne med Lim, og bestrøede med pulveriseret Smergel,
der sidder fast paa Skiven, naar Limet er tørret. Tinskiverne drejes
fuldkomment runde og glatte, inden de benyttes til Slibning og derpaa hugges
der fine Furer i den med en skarpegget Hammer; disse Furer, der sidde tæt
ved hverandre, blive indgnedne med en Salve af Talg og Smergel.
Poleringen tilsigter at give de Gjenstande den størst mulige Glans,
der først ere bievne behandlede med det fineste Smergelpulver paa Slibeskiven.
Det er kun Støbestaalsartikler, der kunne modtage en fuldkomment
tilfredsstillende Politur; man nøjes derfor med at give Garvestaal- og Jernvarer en
Politur, saa god, som man kan tilvejebringe den ved Finslibning med Smergel.
Til Poleringen anvender man Skiver, der ere overtrukne med Bøffellæder,
hvorpaa man lægger slæmmet rødt Jernilte (Kolkotar eller Caput mortuum).
Leer og lignende Redskaber ere i Almindelighed Gjenstand for en
særlig Fabriksvirksorahed.
Leerne forarbejdes af Raastaal (Puddelstaal), som derpaa forarbejdes til
Garve- eller raffineret Staal. Man deler strax til en Begyndelse
Raastaals-barrerne — efter Bruddets Udseende — i to Klasser. De mere jernagtige
afgive Materialet til Ryggene, medens de bedre anvendes til den skjærende
Del. Disse to Klasser Barrer blive raffinerede hver for sig; dette foregaar
paa den Maade, at en Arbejder med sin Medhjælper smeder Barrerne ud til
tynde Skinner, som han hugger i Stykker og lægger sammen i Pakker; af
disse smeder han igjen Barrer og endelig kvadratiske Stænger, der omtrent
ere en Tomme tykke. DisseStænger kaldes Flammer. Rygflammerne gjøres
altid lidt tykkere end Egflammerne, undertiden endog dobbelt saa tykke, saa
at der ved Sammensvejsningen af de to forskjellige Slags Flammer altsaa
bliver anvendt 2/s simplere og l/s finere Staal. Denne Sammensvejsning er
den næste Del af Arbejdet og den foregaar efter at Flammerne ere bievne
huggede i Stykker, der ere af den Størrelse, som egner sig bedst for det
Redskab, man vil fremstille. Herefter følger Udsmedningen: Stykkerne
blive slaaede flade under en Vandhammer, der vejer 60—100 Pund, og som
med en Faldhøjde af 9 Tommen slaar omtrent 200 Slag i Minutet; ved denne
Udsmedning komme de to Staalsorter til at ligge ved Siden af hinanden med
deres Bredsider. Nu blive Skinnerne bragte ind under Bredhammeren, der
vejer dobbelt saa meget som den forrige, og her blive de strakte baade i
Længden og i Breden, saaledes at de faa den raa Leform, hvortil der iøvrigt
udkræves gjentagen Glødning. Smeden, der holder Arbejdsstykket med en
Tang fører det frem og tilbage under Hammeren i de forskjelligste Retninger
og tildanner ved den ene Ene den krogformede Del, hvormed Leens Blad
gjøres fast til Skaftet; samtidigt tildannes Blades Ryg ganske grovt ved
Ombøjning af den tykkere Kant. Ryggen paa Leen ligger, som bekjendt helt
paa Bladets ene Side, medens den anden er fuldstændig glat; det er den,
der giver de øvrige meget tynde Partier af Leen den nødvendige Stivhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
