Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrikation af Staalredskaber - Filefabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 FILE. FILEFABRIKATIONEN.
til med en meget tung Hammer, der føres med begge Hænder. Ved lang
Øvelse opnaa de en forbavsende Færdighed og arbejde derhos med en utrolig
Hurtighed. Ved at anvende Staalstænger, der ere forarbejdede trekantede,
halvrunde o. s. v. kan man iøvrigt spare det første og grovere Smedearbejde.
Naar Filene ere bievne færdigsmedede, maa de til den videre
Bearbejdning, specielt til Rugningen, gjøres bløde; de glødes derfor i en Ovn og lades
dernæst i Ro, indtil de ere bievne kolde. Lige som alt andet Smedegods
ere ogsaa Filene overtrukne med en mørk Hinde. Ved Slibning med store
Slibestene gjøres de blanke og faa samtidigt deres sidste Formbehandling,
inden de overleveres til Filhug g er en. Hans Redskaber bestaa af en
Ambolt med saa jevn og glat Flade som muligt, Mejsel og Hammer, og hele hans
Arbejde bestaar ikke i andet end at slaa med Hammeren paa Mejselhovedet,
medens Mejseleggen flyttes Skridt for Skridt ned langs med den vordende
Fil. Hammerens Størrelse retter sig efter Filens Tykkelse; i Almindelighed
vejer den fra 2—6 Pund, men til de fineste File benyttes der undertiden
Hammere, hvis Vægt ikke overstiger 6 Kvint. Mejslerne, der altid maa være
bredere end Filene, der skulde hugges, ere ogsaa af forskjellig Finhed, efter
som det er grovere eller finere File, der skulle udarbejdes.
Der findes et Slags mindre almindelige File, der kun faa en eneste
Behandling med Mejslen. De fleste File gjøres dog dobbelthuggede, idet den
første Række af parallele Furer (Grundhuggene) siden krydses af en anden
Række Furer (Krydshuggene), der have en skraa Retning. Herved dannes
der en Mængde smaa firkantede Staaltænder, som ere mest lige fortil, men
derimod hælde bagtil, som Følge af at Mejslen altid under Rugningen holdes
skraat med Eggen rettet bagtil. Filen virker derfor kraftigst, naar den føres
frem, og langt mindre, naar den føres tilbage.
For at Filens Angreb skal blive kraftigere, er der endnu en Ting,
man maa iagttage ved dens Rugning. Hvis Retningen af de to Rækker Hug
var fuldstændig symmetrisk, vilde Filtænderne kun komme til at danne parallelt
løbende Rækker i hele Filens Længde; man anbringer derfor Krydshuggene
saaledes at de ikke gaa ganske parallelt; de komme derfor til at krydse
Grundhuggene mindre regelmæssigt, og som Følge heraf kunne flere Tænder
samtidigt komme til at virke, hvorved Filningen kan udføres med større
Hurtighed og Jevnhed.
Det følger af sig selv, at Hugningen af krumme Filflader maa foregaa
paa en noget anden Maade. Naar da Mejselens plane Eg sættes mod den
krumme Overflade af Filen, berører den den kun paa et meget begrænset
Stykke, egentlig kun i et eneste Punkt, men paa dette Sted trænger Mejslen
let ind allerede ved et svagt Hammerslag, hvorved der fremkommer et kort
Indhug. Hugningen af krumme Flader sker altsaa paa den Maade, at
Mejseleggen med sin ene Ende sættes mod den krumme Flades ene Kant og
der-paa under fortsatte Hammerslag drejes omkring over hele Fladen, indtil den
naar over til den modsatte Side. Medens Huggene paa Filenes plane Flade
udføres paa engang i hele deres Længde, er enhver Fure paa en krum
Fil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
