Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fabrikation af Staalredskaber - Filefabrikationen - Raspe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILEFABRIKATIONEN. RASPE.
183
flade dannet ved flere paa hinanden følgende Hug. Der findes ganske vist
ogsaa Filhugningsmejsler med konkave Egge, der have samme Runding, som
den Fil, der skal hugges, og med saadanne hugger man paa samme Maade,
som om Filfladen var plan; men Huggene blive dog ikke saa gode og jevne
som naar de gjøres med plan Mejsel.
Der hører stor Øvelse og let Haand til at kunne føre Mejselen baade
hurtigt og sikkert. En øvet Filehugger — Arbejdet udføres ofte af Drenge —
kan efter Filenes forskjellige Størrelse og Huggenes forskjellige Finhedsgrad
anbringe fra 70 til 240 Hug i Minutet. Finhedsgraden af en Fil bestemmes
af Antallet af de Rifler, der kunne rummes f. Ex. paa en Tomme. Man har
File, hvor der kun er 12 Rifler, men andre, hvor der endog er 270
Ind-skjæringer pr. Tomme. Finhedsgraden bestemmes ikke af Grundhuggenes men
af Krydshuggenes Antal.
Naar Filhuggeren har forsynet alle sin Fils Flader med Grundhug,
lader han en flad Fil gaa varsomt hen over den for at befri den for alle
skarpt fremspringende Kanter, der ere fremkomne ved Hugningen; gjorde
han ikke dette, vilde de let komme til at lukkes ved Anbringelse af
Krydshuggene.
Filehuggeren sidder under sit Arbejde overskrævs paa en Bænk bag
Ambolten, og Filen ligger saaledes at Angelen vender nærmest til ham. Han
begynder Hugningen ved Filens yderste Ende og med Mejslen hældende udad
og nærmer sig efterhaanden til Angelen; Arbejderens venstre, mejselførende
Haand støtter sig til et lille Fremspring paa Ambolten. Naar det er en Fils
første Side, der skal hugges, ligger Filen direkte paa Amboltfladen, som da
er bestrøet med Sand for at hindre Glidning. Naar den modsatte Side skal
tages under Behandling, ligger den først huggede Side paa et Underlag af
Pap eller en Legering af Tin og Bly. Filen holdes fast ved et Par endeløse
Remme, der gaa over Ambolt og Fil, og som forneden holdes strammede af
Arbejderen, der sætter sin Fod i den som i en Stigbøjle. File, der ikke
ere plane, holdes fast i Sænker, som ere udfodrede med Bly og have en
Form, der svarer til Filens.
Raspe ere for Træ og Horn det samme som File for Metaller. Om
Tilvirkningsmaaden og de forskjellige Former, der anvendes, gjælde i
Almindelighed det samme som for Filene. Hugningen foregaar ogsaa paa lignende
Maade, kun at der i Stedet for Mejslen med lige Eg anvendes gravstiklignende
Redskaber, der hugge skraat ind i Staalst, og som for hvert Hug danne en
enkeltstaaende Tand i Raspens -Flade. Arbejderens Dygtighed viser sig
navnlig deri, at han i hver følgende Række Tænder kan anbringe disse
Op-højninger midt imellem den foregaaende Rækkes.]
Filehuggerens Arbejde ligner i den Grad en Maskines, at man allerede
længe har forsøgt at lade det udføre af virkelige Maskiner. Som den bedste
ældre Konstruktion maa nævnes den, der er opfundet af Belot i Paris; den
kunde gjøre omtrent 1000 Slag i Minuttet og levere File til langt billigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
