Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Blik - Drivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRIVNING.
241
regnes til drevet Arbejde. Beslægtet dermed er Drivningen af Udsmykninger
paa Plader eller Kar af Blik, f. Ex. paa Buddingforme. Man tegner først paa
Blikket de Stjerner, Rosetter o. s. v., der skulle udføres, og bearbejder dem
derpaa med passende Hammere paa Bertel- og Omslagsjernet, saa at
Tegningerne lidt efter lidt hæve sig op over det øvrige.
Lettere end paa fri Haand udsmykker man Bliksager ved Staalstempler,
der i deres nedre Ende ere forsynede med Figurer, og som, medens Blikket
hviler paa en Blyskive, slaas ind med en Hammer, saa at Udsmykningerne
fremkomme ophøjede paa den anden Side. Ved fabrikmæssig Tilvirkning
anvendes der ogsaa virkelige Slagpresser eller Faldværker med Over- og
Understempel, hvorved det ogsaa bliver muligt at udføre større Presninger. Er
Ophøjningen meget betydelig, maa Presningen fornyes flere Gange med
Anvendelse af Stempler, der stadigt trænge dybere ind.
Et Slags Drivning, der anvendes paa hule Arbejdsstykker, er den
saa-kaldte Svejfning. Naar saaledes et cylindrisk Bæger skal udvides opad og
bringes til at bue ud, lægger man Blikket mod en rund Amboltkant og
bearbejder det indefra med en Hammer, indtil Metallet er blevet tilstrækkeligt
udvidet til at antage den ønskede Form. Foden paa en Lysestage er f. Ex.
først en rund Blikskive, i hvis Midte der er anbragt et rundt Hul. Kanten
af dette Hul drives paa den antydede Maade om ved Hjælp af Svejfhammeren,
saa at den hæver sig over den øvrige Blikflade. Derpaa anbringer man
Blikket paa et Sparhorn (Svejfstok) og driver ved Hamring Metallet op paa
den ydre Side, indtil man har frembragt den tilsigtede Form.
Kar, der ikke skulle loddes, f. Ex. Thepotter, Vaser m. m. drives med
Hammer af et eneste Stykke Blik, og det Materiale, der egner sig bedst hertil,
er Kobber. Denne Drivning er Kobbersmedens egentlige Arbejde, men
forekommer ogsaa hos Blikkenslageren, der imidlertid med Fordel kan lade
adskilligt af dette Slags Arbejde udføre paa Drejebænken.
For at modarbejde den Skørhed, der bliver en Følge af Hamringen,
og for at undgaa at Blikket skal slaa Revner, maa det nu og da glødes.
Hvidblikket er paa Grund heraf naturligvis udelukket fra Drivning, da
Fortinningen vilde gaa tabt ved Glødningen, og ogsaa Jernet mangler den hertil
nødvendige Smidighed. Kun svagt hvælvede Stykker lade sig fremstille af
Jernblik. Derimod er Zinkblikket i den sidste Tid blevet hyppigere anvendt
som Materiale til drevne Arbejder, navnlig til ornamentale Sager.
Alle drevne eller svejfede Gjenstande blive efter Formningen hamrede
glatte med polerede Hammere, for at Sporene af Drivhammeren kunne tabe
sig og en jevn Overflade kan tilvejebringes. Ved den sidste og fineste
Glatning bliver enten Underlaget (Polerstokken) eller Hammerens Bane beklædt
med Pergament.
Drivning paa fri Haand finder navnlig Anvendelse hvor der er Tale
om at fremstille enkelte Stykker i et begrænset Antal Exemplarer, hvorimod
Støbning eller Presning i Faldværket maa foretrækkes som billigere, naar
bestemte Forme skulle tilvirkes i større Mængde.
Opfindelsernes Bog. VII. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
