Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Blik - Drivningen - Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
TRYKNING.
Som et Exempel paa hvad Blikvareindustrien er i Stand til at
frembringe af billige og dog kunstnerisk udførte Produkter, blot ved at anvende
hensigtsmæssige Methoder, ville vi anføre de Blikplanter, der skuffende baade
hvad Form og Farve angaar ligne naturlige Planter, og som ogsaa i kort Tid
have vundet en meget stor Udbredelse. Opkomsten af denne ejendommelige
Industrigren skyldes Brødrene Zobel i Berlin; fra deres Fabrik udgaar der i
stor Mængde alle Slags Planter, mest dog maaske tropiske Væxter, der finde
Plads dels i Saloner, dels som udvendig Prydelse paa Bygninger, dels til
Springvand m. m.
Trykning. En Mængde Kar og andre fordybede Gjenstande blive i den
nyere Tid ikke mere drevne med Hammer, tilvirkede hurtigere, smukkere og
billigere ved den saakaldte Trykning paa Drejebænken. Denne værdifulde og
vigtige Formningsmaade blev Aar 1816 opfunden i Paris; nogle Aar senere
blev denne Opfindelse bragt til Berlin af Guldsmed og Fabrikant Hossauer,
og herfra Aar 1824 ført til Wien af Maierhofer og Klinkosch. De trykkede
sølvpletterede Varer fra disse Fabriker vakte almindelig Opsigt ved deres
Former, der vare smukkere end de ægte Sølvvarers, og ved deres Billighed.
Man stræbte ivrig efter at komme efter Hemmeligheden ved denne
Fabrikations-maade, og omsider lykkedes det ogsaa. Det er navnlig Drejere, der have
gjort sig fortjente af denne Kunsts Udbredelse.
Metaltrykningen udmærker sig i Sammenligning med Drivningen ved
mindre Voldsomhed og en uophørlig Trykning, der under Arbejdsstykkets
Omdrejning paa Drejebænken hurtigt forplanter sig fra Punkt til Punkt over
en større Flade. Den Form, Blikket skal antage, er allerede forud givet i
en Model af haardt Træ. Arbejderen maa derfor blot sørge for, at Metallet
trykkes fast og nøjagtigt til Træmodellen. Modellen eller Patronen, som den
ogsaa kaldes, har sin formgivende Flade enten paa Ydersiden, eller ogsaa er
det en Hulform. I første Tilfælde formes Blikket over Modellen, i sidste
Tilfælde trykkes det ned i den. Begge Maader anvendes ofte samtidigt,
saaledes at Blikket først formes over den konvexe og derpaa udarbejdes videre
i den konkave Model.
De Trykstaal, der anvendes hertil, ere af forskjellig Form, men altid
blanke som Polerstaal og uden skarpe Hjørner og Kanter. Lige som ved
Drejning hvile de under Arbejdet paa Drejebænkens Forsætter og blive smurte
med Sæbe eller Talg, for at Gangen kan blive saa meget desto lettere. I
Stedet for Staalene bruger man i mange Tilfælde smaa Staalhjul, der
indsættes i et Haandtag.
I adskillige Tilfælde er Arbejdsstykkernes Form udbuet eller ogsaa
indsnevret eller kanneleret, kort sagt saaledes beskaffen, at de færdige Sager
slet ikke vilde kunne tages bort fra Modellen, hvis denne kun bestod af et
Stykke. I saadanne Tilfælde maa man derfor anvende Modeller, som bestaa
af flere Dele, der holdes sammen ved Skruer, Tapper eller Ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
