Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhre med Hjul og Lodder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UHRE MED HJUL OG LODDER.
257
bringe noget lignende. Den berømte Uhrmager Jean Baptiste Schwilgué
har dog i den forholdsvis korte Tid fra den 24de Januar 1838 til den 2den
Oktober 1842 været i Stand til at skabe et Kunstværk, der langt overgaar
det gamle — som endnu forevises i Frauenhaus i Strassburg — og afgiver
et Bevis paa det høje Standpunkt, Uhrmagerkunsten indtager i vore Dage.
Det nye Uhr, der hvad Form og Størrelse angaar er en nøjagtig
Gjen-givelse af det gamle, har, lige som dette, i Forgrunden en Himmelglobe, der
angiver Stjernetiden, det vil sige Stjernernes daglige Bevægelse. Paa denne
Globe befinder der sig mere end 5000 Stjerner, fra 1ste til 6te Størrelse,
sammensatte i de rigtige Stjernebilleder. Globen fuldfører sit Omløb paa en
Stjernedag, der er omtrent 3 Minuter 56 Sekunder kortere end Soldagen, saa
at man hvert Øjeblik kan se, hvilke Stjerner der befinde sig over Strassburgs
Horisont og hvor de for Øjeblikket staa. Foruden denne daglige Bevægelse
har Himmelgloben endnu en anden, Præcessionen eller Jevudøgnspunkternes
Fremrykken. Disse Punkter gaa paa Globen aarlig 50,2 Sekunder tilbage
langs Ekliptika i Overensstemmelse med det bekjendte Forhold i Naturen, der
bevirker, at Foraarsjevndøgnspunktet ikke mere, saaledes som omtrent Aar
150 f. Kr. befinder sig i Vædderens, men i den østlige Ende af Fiskenes
Stjernebillede. *)
Bag ved Globen er der anbragt en Kalender, det vil sige en Skive
med alle den evige Kalenders Optegnelser og de bevægelige Højtider. Denne
Skive foretager sit Omløb paa 365 eller 366 Dage, og et Apollobillede, der
staar over for Diana, viser hver Dag med en Pil. Uhret forandrer ikke blot
sin Gang ved Skudaar, men angiver ogsaa ved en egen Mekanisme den
Uregelmæssighed, der er bekjendt som Sekularskudaar, hvorefter der
bortfalder 3 Dage paa 400 Aar. Imellem den 31te December og den 1ste Januar
staa Ordene: »Begyndelsen paa det almindelige Aar«; indtræffer der imidlertid
et Skudaar, forsvinde Ordene »det almindelige«, og Skuddagen indtræder mellem
den 28de Februar og den 1ste Marts. I samme Øjeblik som Midnatstimen
slaar den 31te December, indstille Aarets bevægelige Festdage sig paa de
Dage de indtræffe det paagjældende Aar, og her blive de da staaende hele
Aaret rundt.
Kalenderens midterste Rum er forbeholdt Angivelsen af den
tilsyneladende Tid, der, som bekjendt, afviger noget fra den virkelige. Paa
Uhr-skiven, der iøvrigt er en almindelig Timering, angives tillige Solens Op- og
Nedgang, den virkelige Soltid, Maanens daglige Gang, dens forskjellige Faser
samt Sol- og Maaneformørkelser. Desuden meddeler Uhret alle de
Oplysninger, der ere nødvendige for en fuldstændig Kalender, det vil sige Aarstal,
Solcirkel, Gyldental, Indiktion, Søndagsbogstav, Epakterne og Paasken. De
Ringe, der indeholde disse Bestemmelser, maa foretage deres Omløb i meget
forskjellige Tider, den for Solcirklen saaledes i 28 Aar, den for Maanen i 1‘J
*) Nulpunktet af Vædderen eller Foraarsjevndøgnspunktet foretager paa denne Maade eL
Omløb hele Himlen rundt i omtrent 25,000 Aar.
Opfindelsernes Bog. VIL 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
