Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhre med Hjul og Lodder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
UHRE MED HJUL OG LODDER.
Aar, men begge med visse Uregelmæssigheder, hvortil Uhret tager
fuldstændigt Hensyn.
Det vilde blive for vidtløftigt her at gaa ind paa en Udvikling af de
fine Beregninger, der have været nødvendige for at opnaa disse
beundringsværdige Resultater. Vi ville derfor indskrænke os til med nogle Ord at
omtale Mekanismen, der bevirker Angivelse af Aarstallet. Denne Mekanisme
bestaar af fire Ringe, der hver indeholde de ti Taltegn. Aarstallet er altsaa
sammensat af et af Tallene paa enhver af de fire Ringe. Ringen, hvis Tal
antyde Enerne i Aarstallet, skal altsaa foretage et Omløb i 10 Aar, den med
Tierne i 100 Aar, den med Hundrederne i 1000 Aar, og den med Tusinderne
i 10,000 Aar. Uhrværket er beregnet for saa store Tidsperioder.
Foruden mange andre astronomiske Angivelser, som Uhret meddeler
mekanisk, fremviser det ogsaa Sindbillederne paa Ugens syv Dage.
Central-hjulværket, der kun trækkes op hver ottende Dag, meddeler sine Bevægelser
til Middeltidsviserne; alle andre Angivelser reguleres ved særlige Mekanismer,
som faa deres Bevægelser fra Centralværket. Paa et Sidegalleri befinder der
sig en Genius, der i den ene Haand holder et Scepter, i den anden en lille
Klokke, paa hvilken den slaar Kvarterslag, som derpaa gjentages af Livets
Aldre. En anden Genius vender et Timeglas.
Ved Siden af Galleriet er der anbragt et Planetarium efter Kopernikus’
System, og her udføre Planeterne regelmæssigt deres Omløb om Solen; over
dem ser man Maanens Faser, over dem de fire Livsaldere, som vi allerede
have nævnt; hvert Kvarter’træder en af dem frem, men dog kun om Dagen;
om Natten hvile de. Men Døden slaar Timerne med en Knogle, og han
vaager baade Dag og Nat. I den øverste Afdeling troner Kristus. Hver Dag
ved Middagstimens sidste Slag fremtræde de tolv Apostle og skride i en
Række forbi Frelseren; enhver af dem standser et Øjeblik, hilser ham med
en Hovedbøjning og modtager Velsignelsen. Samtidigt slaar Hanen paa Uhrets
lille Taarn med sine Vinger, rejser sig og galer. Hele Uhret er over 54 Fod
højt. Det ipeddeler alle sine Bevægelser til en særlig Uhrskive uden paa
Domkirken.
Den følgende Tids Uhrmagere, blandt hvilke vi særligt maa nævne
Englænderne John Harrison (1735—1776) og John Arnold (1774—1799)
samt Franskmanden Berthoud (1757 —1807), førte deres Kunst bort fra
disse Udskejelser og ind igjen paa den rette Vej, idet de søgte at bringe
Uhret til at være en saa nøjagtig Tidsmaaler som muligt. Dette var ogsaa
noget, der blev mere og mere nødvendigt med Videnskabernes Fremskridt og
de voxende Fordringer, der bleve stillede til Astronomer, Fysikere og
Søfarende. Det lykkedes ogsaa deres Anstrengelser at tilvejebringe de mest
gjennemgribende Forbedringer og Opfindelser, saa at der næppe blev videre
tilbage at ønske i denne Henseende. Men da den nyere Uhrmagerkunst havde
naaet dette Hovedmaal, gik Bestræbelserne hovedsagelig ud paa fabrikmæssigt
og til billig Pris at tilvirke Uhre, der vare gode nok til almindelig Brug, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
