Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - De hvilende Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
DE HVILENDE GANGE.
I Fig. 215, hvor Uroen, og følgelig ogsaa dens Axel, har den største
Svingvide til venstre, standses Stighjulet fuldstændigt i sin Bevægelse af sin
Tand c; i Fig. 216, hvor Uroen tildels har udført sin Tilbagesvingning (til
højre), faar den af den nu frigjorte Tand c ved dens Gnidning mod Løftningen a
et lille Stød, der bevirker en Fortsættelse af dens Svingning; i Fig. 217 har
Uroen naaet sin største Svingvide til højre og bringer derved paany Stighjulet
i Hvile, medens den i Fig. 218 paany er i Svingning til venstre, hvorved den
atter ved Tandens Gnidning mod Løftningen b, faar et lille Stød af Stighjulet.
Cylindergangen er meget udsat for Slid. Ankergangen er derfor at
foretrække. Denne Gang, der nu i Almindelighed anvendes i gode
Lomme-uhre, er en Opfindelse af den allerede nævnte Gr ah am og udgjør i sin første
Indretning, hvor den blev udført til Penduluhre, en væsentlig Forbedring af
den tilbagevigende Ankergang, der tidligere er fremstillet i Fig. 209—210.
Fig. 219 viser denne forbedrede Ankergang.
Ved Lommeuhre er Indretningen af dette Slags Gang naturligvis ganske
anderledes. Den bedste Form af den er den retlinede Ankergang efter det
Fig. 219. Grahams hvilende Ankergang
for Penduluhre.
Fig. 220. Coles hvilende Ankergang
for Lommeuhre.
System, der tydeliggjøres i Fig. 220. Der forekommer dog nogle smaa
For-skjelligheder i dens Anvendelse.
Det vigtigste ved Indretningen er følgende. Paa Axlen af Uroen a
(Fig. 220) er der anbragt en lille Skive b, paa hvilken der sidder en Stift,
der paa de gode Uhre er af Rubin. Ankeret e, der griber ind i Stighjulet,
d, er i den ene Ende forsynet med en Gaffel, c, hvis Grene omslutte
Rubinstiften; ved den anden Ende er det forlænget i en Spids, ci, der ved
Ankerets Svingning slaar imod to Stifter g og g’ og saaledes begrænser dets
Bevægelse. Det hele er afpasset saaledes, at Gaflen — naar Ankerspidsen slaar
mod Stiften g — ligger aaben for Rubinstiftens Indtræden fra højre, og
omvendt — naar Ankerspidsen slaar mod Stiften g, — slipper Rubinstiften
Gaflen, for ved Tilbagesvingningen fra venstre til højre atter at træde ind i
den. Medens Uroen a efter at have modtaget et Stød svinger frit, hviler
Stighjulet med en af sine Tænder paa Ankeret; naar Svingningen kaster om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
