Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - De hvilende Gange - Den simple frie Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE HVILENDE GANGE. DEN SINPLE FRIE GANG.
269
træder Rubinstiften ind i Gaflen og flytter Ankeret saa langt bort, at den
Ankerhage, der tidligere hvilede paa Hjultanden, glider af, medens den anden
Ankerhage kommer til at standse den Stighjulstand, der i samme Øjeblik
trænger frem, saa at Hjulet paany maa komme i Hvile o. s. v.
Svingningerne af en Uro, der ere forbundne med en saadan Gang,
ud-gjøre frem og tilbage næsten et helt Omløb, og heri ligger det væsentlige
Fortrin ved denne Mekanisme; under disse Omstændigheder er Uroen nemlig
et kraftigere Svinghjul end Tilfældet er ved Spindel- eller Cylindergangen,
saa at den langt bedre er i Stand til at overvinde de smaa Forstyrrelser,
som et Lommeuhr uundgaaeligt maa være underkastet.
Den Ankergang, der er fremstillet i Fig. 220, indeholder en Forbedring,
der nylig er bleven indført i den af Amerikaneren Cole, og hvorved han har
søgt at afhjælpe en Ulempe, der undertiden klæber ved den almindelige
hvilende Ankergang. Denne Ulempe bestaar i, at Rubinstiften, naar den
tilfældigvis faar en stærkere Fart — efter at have bragt Ankeret e i den ene
Stilling — føres saa langt omkring under Uroens Svingning, at den i samme
Retning slaar mod Gaflens ydre
Side. Hvis Gaflen nu er stiv, kan
Rubinstiften let slaas løs eller
Uro-og Ankeraxlens smaa Tapper bøjes.
Cole har derfor anbragt en Fjeder
i Stedet for Ankerspidsen. Naar
Uroens Svinghjul af en eller anden
Grund nu føres alt for kraftigt
omkring af Stighjulets Drivkraft,
saa at Rubinstiften slaar imod
Gaflen, vil den nysnævnte Fjeder give
saa meget efter, at Stiften kan
smutte forbi den anslaaede
Gaffel
gren, hvis ydre Form letter denne Forbiglidning, og Rubinstiften vil da strax
igjen vende tilbage i sin rigtige Stilling.
Fig. 221. Fri Gang (Kronometergang).
Den simple frie Gang. Vi skulle nu tale om de to sidste Slags Gange,
den simple frie Gang og Gangen med konstant Kraft.
Fig. 221 viser en fri Gang bestemt til Uhre med Uro; der findes dog
ogsaa Indretninger efter samme Princip, beregnede til Brug for Penduluhre.
Paa Indretningen i Fig. 221 er A en Fjeder, der aftager ligeligt i Diameter
fra den ene Ende til den anden, og som med sin smalleste Ende er fastgjort
til Pladen E. Denne Fjeder er nær ved sin tykkeste Ende forsynet med en
lille Ansats C, mod hvilken Stighjulets Tænder slaa an, den ene efter den
anden. I Nærheden af den tynde Ende har Fjederen en Messingansats D, i
hvilken der er anbragt en anden meget bøjelig Fjeder E. Denne gaar
igjennem en Ansats E lige paa den tykke Ende af den første Fjeder, saaledes at
den for neden har frit Spillerum, men ved Bevægelsen opad maa medtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
