Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Kompensationer - Gangens Regulering - Uhre med Slagværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
GANGENS REGULERING. UHRE MED SLAGVÆRK.
Fig. 224.
Kronometer-kompensation.
Forbindelse af to forskjellige Metaller i Uroens Svinghjul beror derpaa, at
Temperaturforandringen foraarsager en forskjellig Udvidelse eller
Sammentrækning af disse Metaller, der har til Følge, at Hjulringens to Halvdele bøjes
ud eller ind, hvorved altsaa den svingende Masses
Tyngdepunkt fjernes fra eller nærmes til
Svingningsmidtpunktet; dette har atter til Følge, at
Svingningstiden forøges eller formindskes. Herved komme vi ind
paa Kapitlet om Gangens Regulering.
Gangens Regulering. Paa,Uhre, der gaa med
Lodder, maa man for at regulere- Gangen skrue
Pendulskiven højere eller længere op, altsaa forlænge eller
forkorte Pendulet. En saadan Formforandring af selve
det svingende Legeme kan ikke foretages paa Fjeder-
uhrene. Balancen bliver her saaledes som den engang er. Derimod kan
man ved at forlænge eller forkorte Spiralfjederen gjøre Uhrets Gang
langsommere eller hurtigere. Af to Fjedre, som ere lige tykke, giver den længste
villigere efter for en Bøjning end den korteste. Naar Spiralen forlænges,
ville derfor Uroens Svingninger foregaa langsommere, hurtigere derimod, naar
den forkortes. Denne Forandring af Spiralen sker ved den Indretning, der
er afbildet i Fig. 225, Spærret. Fra en Tandhjulssektor gaar Stiften A
indad og har ved B en smal Indskjæring, hvori Spiralen ligger. Stykket
mellem B og C er herved isoleret og deltager ikke i Svingningerne, der først
begynde ved Punktet B. Føres nu Viseren paa Stilleskiven- D til den ene
eller den anden Side, griber Drevet ind i Tandhjulsektoren og drejer det
tilligemed A til den ene eller den andeu Side, hvorved Punktet B flyttes
nærmere til C eller fjernes derfra. I første
Tilfælde kommer Uhret til at gaa langsommere,
i sidste Tilfælde til at gaa hurtigere.
Uhre med Slagværk. Man har forsynet
Uhre med Slagværk for at de hørligt skulle
kunne angive Tiden, og navnlig for at man
i Mørke eller i længere Afstand skal kunne
vide, hvad Klokken er. Saadanne Slaguhre
indførtes allerede for længe siden; rimeligvis
har man kjendt til dem allerede i det 13de
Aarhundrede. Man har forskjellige Indretninger af Slagværker, og skjelner
mellem to Hovedarter, af hvilke den ene anvendes i Uhre, der bevæges ved
Fjederkraft, den anden i store Uhre, der drives ved Vægtlodder. Da disse
Værker ere temmeligt indviklede og ikke vilde kunne forstaas uden en meget
udførlig Beskrivelse, kunne vi her kun indlade os paa at omtale et Værk af
det sidste Slags, saaledes som det forekommer i de sædvanlige Væguhre og
med nogle uvæsentlige Forandringer ogsaa i de bekjendte Schwarzwalderuhre.
Fig. 225. Spærret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
