Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhre med Slagværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UHRE MED SLAGVÆRK.
273
Fig. 226. Slagværk.
Denne Mekanisme udgjør en særlig Del af Uhrværket og har sin egen
Drivkraft, ligeledes et Lod, der paa bestemte Tider sættes i Bevægelse fra
det egentlige Uhrværk. Ved Snoren A (Fig. 226) trækker Loddet Valsen B,
der paa samme Maade som paa Uhrværket er forbunden med Stjernehjulet C
ved et Spær. Fra dette Hjul, C, gaar Bevægelsen over til Drevet D, der er
anbragt paa Hjulet E, og forplantes derefter med stadigt voxende Hastighed
fra Hjul til Drev i Ordenen E, F, G, H, I, K, L, M. Den sidste Axel, M,
er forsynet med to Vinger, det saakaldte Vindfang, der svinger rundt med
en ganske overordentlig stor Hastighed, saa snart Slagværket kommer i
Bevægelse (paa mange Uhre gjør
dette Vindfang 57,000
Omdrejninger, medens det første Drivhjul
kun udfører 1). Ved den hastige
Omdrejning frembringes der en
Luftmodstand, der er fuldstændigt
tilstrækkelig til at forhindre at
Hjulværket, der er blevet frigjort
til Slag, skal løbe altfor hurtigt
ud. Vindfanget maa altsaa
betragtes som et Slags Regulator.
Medens hele Hjulværket drejer sig,
komme Stifterne a a, der ere
anbragte paa Siden af Hjulringen ff,
den ene efter den anden i
Berøring med Vægtstangsarmen b, paa
hvilken der paa en elastisk
Stilk findes anbragt Hammeren e.
Vægtstangsarmen b drejer sig om
c; den løftes lidt og slippes
der-paa atter af Stifterne aa, naar
de bevæge sig forbi. Naar
Hammeren hviler, rører den ikke
Klokken /’; men naar b bliver
løftet af en Stift, fjernes
Hammeren endnu mere fra Klokken;
naar Stiften derpaa slipper b,
søger Hammeren med en vis Kraft at gjenindtage sin tidligere Hvilestilling,
idet der nemlig er en Fjeder, som trykker paa den; den bliver derved ført
saa langt ud over sin Hvilestilling, at den, som Følge af den elastiske Stilk,
paa hvilken den er anbragt, slaar imod Klokken.
For at holde Slagværket i Ro indtil det skal bruges, hæmmes et af
de hurtigere omdrejende Hjul. I denne Hensigt findes der paa Iljulkransen 1
en Sidestift i, der træffer den øvre Ende af Vægtstangen g k, som kan drejes
om g og i Almindelighed holdes trykket til ved en Fjeder. Naar Vægtstangen
Opfindelsernes Bog. VII.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
