Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Kronometre - Kontroluhre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRONOMETRENE. KONTROLUHRE. 279
Ejerens Lomme, da Legemsbevægelserne og disses Indflydelse paa Uhrenes
Gang ere meget forskjellige hos de . forskjellige Individer.
For at gjøre Uhret mindre paavirkeligt af Skibets vuggende Bevægelser,
ophænges det, lige som Kompasset, i den cardanske Ring eller dobbelte
Balance (IL Bind S. 352). Disses Indflydelse kan dog ikke ophæves helt og
holdent, thi ethvert frit hængende Uhr kommer i en særlig Rystning ved
Uroens Svingning, og dette virker forstyrrende paa Gangen. Paa Land er
det derfor altid tilraadeligt at støtte Uhret til et fast Legeme. De
almindelige have ikke den cylindriske Kronometerspiral; de bedre ere derimod
forsynede med Kompensationsuro.
Man ordner de enkelte Dele saaledes, at de tage saa lidt Plads som
muligt, endskjøndt man nylig med Rette har opgivet den altfor store Fladhed,
som en Tidlang var efterspurgt, da Cylinderuhrene havde bragt den paa Mode,
og man er nu vendt tilbage til en fastere Konstruktion af de enkelte Dele.
Optrækningen sker paa de nyere Uhre ikke mere med Uhrnøgle men
enten ved en særlig Mekanisme, der er anbragt i Uhrringen (Rem o nt oir s),
eller ogsaa, saaledes som paa Savonetteuhrene, ved Lukningen af den Kapsel,
der dækker Uhrglas og Uhrskive. Naar denne Kapsel aabnes og lukkes sex
Gange er Uhret trukket tilstrækkeligt op til at kunne gaa i 24 Timer; aabnes
og lukkes det mere end nødvendigt, gaar Mekanismen tom.
Mange Lommeuhre have paa Uhrskiven en Sekundviserinddeling, en
Indretning, som det er meget let at tilvejebringe; dertil fordres blot, at man
forlænger Axlen paa et af de Hjul, der gjøre en Omdrejning i et Minut,
saaledes at denne Forlængelse rager op over Uhrskiven; der kan da anbringes
en Viser paa den. Denne Indretning er dog kun af ringe Nytte for nøjagtige
Iagttagelser, da den er altfor fin, og Øjet ikke med Sikkerhed kan følge
Viseren, der i smaa Spring — fire i Sekundet — bevæger sig hen over Skiven.
Det er hensigtsmæssigere at indrette det saaledes, at Viseren i Stedet for
fire kun gjør et Spring i hvert Sekund, saa at den gjør et Ophold ved hver
Sekundstreg, og derpaa, naar Sekundet er forbi, springer frem til den næste
Streg. Dette er da et Uhr med Sekundspring eller hvilende Sekund (Seconde
morte). En yderligere Forbedring var det, at man med Bibeholdelse af
Sekundspringet lod Sekundviseren følge Uhrskivens Minutinddeling, hvorved dens
Bevægelse blev ganske anderledes tydelig. Her maatte dog Bevægelseskraften
for Viseren hentes fra Uroens Axel, hvad der var til Skade for Uhrets
nøjagtige Gang; man har derfor fundet det hensigtsmæssigt at indrette et særligt
Drivværk med sin egen Fjeder, der trækkes op for sig og kun skal besørge
Sekundviserens Omdrejning. Uhre af dette Slags kaldes Uhre med
selvstændig Sekundgang (Seconde indépendante).
Koutroluhre. Af saadanne Uhrværker nævne vi først dem, man benytter
for at forvisse sig om Natvægteres, Fabrikopsynsmænds, Fangevogteres m. fl.
Paapasselighed. Der findes en temmeligt stor Mængde Uhrindretninger af
dette Slags. De almindeligste bero i Hovedsagen paa, at der med Timeviseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
