Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Elektromagnetiske og pneumatiske Uhre - Automater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROMAGNETISKE OG PNEUMATISKE UHRE. AUTOMATER.
281
gerne og aabner samtidigt en Ventil, saa at Luften fra Fordelingsreservoiret
kan faa lige saa stærkt Afløb som naar Hanen er aaben. Efter 40 Sekunders
Forløb, lukkes Ventilen, Hanen aabnes o. s. v. Hovedrørene ere af Støbejern
og have 1 Tomme i Diameter, Siderørene, der ere af Bly, have kun 1/2
Tommes Diameter; de Rør, der føre ind i de enkelte Lejligheder, have kun en
Diameter af 4 Linier. De enkelte Uhre have ikke noget egentligt Uhrværk,
men ere forsynede med en Blæsebælg og en Vægtstangsforbindelse, der er
anbragt oven paa denne; naar de 20 Sekunder ere forløbne, vil Blæsebælgen
være saa fyldt med Luft, at den er helt udspilet; Vægtstangsarmen kommer
derved til at virke paa et Tandhjul, og Uhrets Minutviser bliver saaledes
efter hver Lufttilstrømning ført et Minut frem. Minutviseren staar ved
Tandhjul i Forbindelse med Uhrets Timeviser.
Systemet har vist sig praktisk og har vistnok en Fremtid for sig.
Ogsaa i Wien har man allerede anlagt et pneumatisk Uhrsystem, der
fuldstændigt har svaret til Forventningerne.
Automater. De saakaldte Automater maa ogsaa henregnes til
Uhr-værker i særligt Øjemed. Naar man i Almindelighed ved en Automat forstaar
en mekanisk Indretning, der en Tidlang uden ydre Indvirkning kan holdes i
Bevægelse ved skjulte Kræfter (Fjedre, Lodder o. s. v.), maa ethvert Uhr
betragtes som en Automat; i snevrere Forstand mener man dog med dette
Ord Kunstværker, der ved en indre Mekanisme ere i Stand til at efterligne
levende Organismers Bevægelser, lige som de ogsaa have disses Udseende.
Opfindelsen af Automater gaar meget langt tilbage i Tiden, og man
kan ikke afgjøre, hvor naar det første Kunstværk af dette Slags er blevet
forfærdiget. Til Oldtidens berømteste Automater høre: den flyvende Trædue,
forfærdiget af Archytas fra Tarent (Aar 400 f. Kr.); en Ørn, om hvilken
Pausanias fortæller; Demetrius Falereus’ krybende Snegl; Ptolomæos
Fila-delfos’ menneskelignende Automat (Android) o. s. v.; man kjender imidlertid
intet til deres Konstruktion. I Middelalderen vare Roger Bacon, Albertus
Magnus og Regiomontanus berømte som Forfærdigere af Automater.
Ad mekanisk Vej at gjengive den levende Naturs Ytringer, med blot
Kraft og Stof at skabe Liv var den filosofiske Tanke, der herskede i denne
meget vigtige Periode af Menneskehedens Udvikling, den samme Tanke, der i
andre Retninger bragte til at søge efter de Vises Sten og et Perpetuum
mobile. Vi kunne derfor ikke undre os, naar vi se foregaaende
Aarhundre-ders oplyste Aander beskjæftigede med at sammensætte Automater, der ofte
vare af den latterligste Natur. Albertus Magnus forfærdigede en
menneskelignende Automat, der aabnede Døren og hilste paa dem, der kom ind; dette
Kunstværk, som Albertus Magnus havde været 30 Aar om at faa færdigt,
blev i et Øjebliks Forskrækkelse ødelagt af Thomas af Aquino med et Slag
af en Stok. Som Kunstværker af Regiomontanus nævnes en løbende Flue og
en Ørn, der med Vingeslag og Hovedbevægelser hilste Kejser Maximilian, da
han holdt sit Indtog i Nürnberg. Opfindelsen af Lommeuhre af Peter Hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
