- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
286

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhrfabrikationen - Uhrtilvirkningen i Schweits

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

UHRTILVIRKNINGEN I SCHWEITS.

Verdens Egne, dels gjennem den store Handel, dels og navnlig ved
Schwarz-waldboere, der drage fra By til By med deres Varer.

Uhrtilrirkningen i Schweits. Fabrikationen af Lommeubre har i Schweits
naaet sin mest storartede Udvikling og her har den sit Sæde navnlig i
Kantonerne Genf og Neufchatel, hvor navnlig Locle og La Chaux-de-Fonds
kunne betragtes som hele Industriens Hovedsæde. Den sidstnævnte af disse
Byer har 20,000 Indbyggere, og her findes ikke mindre end 1500 Værksteder,
der befatte sig med Uhrmageri; det samme er Tilfældet med Locle, en By
med omtrent 15,000 Indbyggere.

Det fortælles, at en Rejsende Aar 1679 medbragte en stor Sjeldenhed
fra London — et Lommeuhr. Det faldt i Hænderne paa et ungt grublende
Geni, Daniel Jean Richard og betog ham i den Grad, at han uden alle
Forkundskaber og tekniske Hjælpemidler paatog sig at eftergjøre det. Han
overvandt alle Vanskeligheder og sex Maaneder efter kunde han til almindelig
Forbavselse forevise et nyt Lommeuhr i fuld Gang. Hermed var det første
Schweitseruhr bragt til Verden og samtidigt det første Stød givet til en
Industrigren, der senere har udvidet sig mere og mere, og har opfostret en
Slægt, hvis Medlemmer saa at sige ere fødte Uhrmagere, Mennesker med
skærpede Sandser og klar Forstand, der lige som det var en Leg udføre
Mekanikens fineste Kunststykker.

Der findes ikke her egentlige Fabriker med Fabriksherrer og
Fabriksarbejdere, naar undtages Pataks berømte Fabrik i Genf; alle større og mindre
Dele forfærdiges af selvstændige Arbejdere, et Slags Smaafabrikanter, i deres
eget Hjem og med Understøttelse af alle Familiens Medlemmer.
Entreprenøren, der vel nærmest vilde svare til Fabrikanten i andre Industrigrene,
be-skjæftiger i Almindelighed ingen Arbejdere hjemme, men opkjøber de enkelte
Dele for at lade dem sætte sammen til et Hele. Skjøndtz de saaledes samles
fra de forskjelligste Hænder, passe de dog aldeles nøjagtigt sammen, fordi de
alle ere forfærdigede efter samme Maal.

Den schweitsiske Uhrtilvirknings nuværende Standpunkt giver et Billede
af Arbejdsfordelingen saa fuldstændigt, som vel ikke nogen anden Industrigren
er i Stand til at give det. For hver enkelt Bestanddel findes der Hænder,
som udelukkende beskjæftige sig med dens Udførelse; endogsaa den mindste
Del af et Uhr gjøres ikke fuldfærdig af den samme Haand, men maa gaa
gjennem flere forskjellige Hænder, førend den kan betragtes som fuldt
udarbejdet. Det fineste af alle disse Smaaarbejder er vistnok Slibningen og
Boringen af Rubinerne til Taplejerne og Forfærdigelsen af Urospiralerne.
Rubinerne, der anvendes, ere ikke større end Hirsekorn, og deres Slibning
og Boring ved Hjælp af Diamantstøv sker i Almindelighed af Piger. Et helt
Aars Arbejde kan faa Plads i en lille Æske, der ikke er mere end 1
Kubik-tomme stor, men som dog ved Stoffets og Arbejdets Værdi svarer til en
betydelig Sum, ofte over 70,000 Kroner. Blot man betragter den haarfine
Urospiral kan man faa et Begreb om, hvilken Taalmodighed og Dygtighed der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free