- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
287

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhrtilvirkningen i Schweits

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UHRTILVIRKNINGEN I SCHWEITS.

287

udkræves for at tilvirke en saa fin Gjenstand, navnlig naar man erindrer, at
det ikke blot kommer an paa at give Fjederen dens Form, men ogsaa og
navnlig paa at skaffe den en god og ensartet Hærdning.

Spiralfjederen er et ofte benyttet Exempel paa, hvorledes Raastoffet
kan stige i Værdi ved Forædling. Det bedste engelske Staal, der i det
højeste koster 150 Kroner pr. Centner, stiger mere end en halv Million Gange
i Værdi ved at forarbejdes til Spiralfjedre.

Det er interessant at se, hvorledes de forskjellige Arbejder paa
Uhr-tilvirkningens Omraade ere fordelte, og hvorledes mange Værksteder deltage
i de enkelte Forretninger. I det hele regner man omtrent 50 Arbejdsgrene,
der høre herhen, og som alle maa arbejde sammen for at der kan fremkomme
et fuldfærdigt Uhr. Heraf vil man allerede kunne se, med hvilken Omhu de
enkelte Dele maa tilvirkes for tilsidst at kunne passe sammen uden noget
betydeligere Efterarbejde.

Den Maade, hvorpaa de enkelte Arbejder gribe ind i hverandre, og et
Uhr efterhaanden bliver til, er omtrent følgende:

Paa det første Trin af sin Udvikling fremtræder Uhret som Grovarbejde
(ébauche) og bestaar da af de runde Messingskiver, de saakalde Platiner, de
grovt arbejdede Hjul og endnu nogle Dele. Fjeder, Visere, Uhrskive og
Kasse mangle endnu. Repassøren prøver nu Værket og sørger for dets
videre Udarbejdelse i de forskjellige Værksteder. Hos den saakaldte Finisser
indsættes Platinernes smaa Støttepiller, Broerne anbringes, Hjultapperne
afdrejes og indpasses, Hjultænderne affiles, og alle Dele bringes til at gribe
saaledes ind i hverandre, at Værket netop kan gaa. Derpaa gaa Platinerne
og andre Dele, der ere nødvendige for at bestemme Uhrets Maal til den, der
forfærdiger Kasserne, hvorefter det vender tilbage til Rapassøren, som
forsyner det med Uhrskive og Visere og derpaa foretager forskjellige
Afpudsningsarbejder med Tapper, Eljul o. s. v. Derpaa indsættes Fjedren, hvorefter
Echappementplantøren anbringer Uroen og Gangens øvrige Dele, lige
som ogsaa Spiralen.

Hermed er Uhret helt og holdent færdigt, men der er endnu intet gjort
for dets smukke Udseende. Det skilles derfor paany fuldstændigt; Skruerne
gaa til Skruepolereren, Staal- og Messingstykker til andre Polerere,
medens andre Messingstykker afslibes og i fornødent Fald forgyldes.
Imidlertid gaa Kasserne tilbage til den, der har forfærdiget dem, for at forsynes
med Hængsler, derpaa til Gravøren eller Guillochøren og videre til
Polereren, som giver dem den ydre og indre Glans. Endelig komme de tilbage
til Remontøren, der nu for sidste Gang anbringer det sammenpassede
Værk. Uhret forsynes med Glas og er nu færdigt.

Schweits indtager ubestrideligt den første Plads i
Lommeuhrfabrika-tionen. Alene i Kanton Neufchatel tilvirkes der aarlig omtrent 800,000 Uhre
til en Værdi af omtrent 25 Millioner Kroner. Det Antal Arbejdere, der ere
sysselsatte herved, beløber sig til omtrent 30,000. Genf tæller ikke mindre
end 7000 Uhrmagere, der aarlig forfærdige 100,000 finere Uhre til en Værdi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free