Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhrmageriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
UHRMAGERIET I DANMARK.
Aar 1750 strandede nogle engelske Skibe paa Bormholm med en Del Uhre.
De skulde saa vidt muligt bevares, og uddeltes derfor til Aftørring og
Pudsning mellem Stedets nævenyttige Mænd, der herved fik Interesse for Uhre,
tog Model af dem, ja prøvede paa selv at lave Uhre. I denne Tilfældighed
ligger det bornholmske Uhrmageris Oprindelse. Blandt de nye Uhrmagere
udmærkede Brødrene Peter og Otto Arboe sig. Paa et senere Standpunkt
gjorde Regeringen sit for at opmuntre denne nye Industri, og Aar 1799 blev
Uhrmager Vilhelm Armand jun. sendt til Øen for at undervise »de
nationale Uhrmagere«. Aar 1804 var der 27 Uhrmagere i Rønne, 2 i Hasle, 1 i
Nexø og 1 i Svanike; Aar 1806 blev her udført 885 Uhre. Som bekjendt
ere de bornholmske Uhre Stueuhre, der drives med Lodder.
Valget af Armand har næppe været uheldigt; hans Fader, der var
Uhrmager i Rendsborg, havde fra 1769 fulgt Udlandets Exempel og søgt at
gjøre nøjagtige Søuhre, saakaldte Længdeuhre. Hans Bestræbelser vare nu
vel ikke ganske heldige, men Aar 1782 udrustede Regeringen dog et Skib
for at prøve hans Uhre. Han har utvivlsomt ligesom en tidligere Uhrmager
i Kjøbenhavn, Pierro Charlo, været af fransk Oprindelse, og den franske
Indflydelse er ikke indskrænket til dem; senere end dem arbejdede f. Ex.
Etienne Magnin i Kjøbenhavn. Han nød kongelig Understøttelse for her
at forfærdige Længdeuhre, og med ham var det, at man ønskede, at den
Aar 1801 fra Udlandet hjemvendende 25aarige Urban Jürgensen skulde
associere sig. Et saadant Kompagniskab kom dog ikke i Stand, thi Urban
Jürgensens Fader, Hofuhrmager Jørgen Jürgensen, optog Sønnen som
Kompagnon i sit Etablissement, og det var ikke saa ringe endda. Aar 1780
havde han sammen med Uhrmager Larpent anlagt en Uhrfabrik i
Kirke-Hvalsøe ved Roskilde, der rigtignok gik overstyr, men dog først efter at der
her var tilvirket omtrent 1500 gode Lommeuhre.
Jørgen Jürgensen døde Aar 1811, og Urban Jürgensen drev nu sit
Etablissement alene, medens en af ham oplært yngre Broder, Frederik
Jürgensen, fortsatte Faderens Virksomhed. Paa sin ovenfor nævnte længere
Udenlandsrejse havde Urban Jürgensen uddannet sig under Europas største
Mestere i Uhrmageriet, i Paris f. Ex. under Breguet og Berthoud, i
London under Arnold o. s. v., og Urban Jürgensen vendte hjem som fuldendt
dygtig; han hævede det danske Uhrmageri til et højt Standpunkt. Fra Aar
1811, da han blev selvstændig, til 1830, da han døde, udgik der 750 Uhre
fra hans Etablissement, hvor iblandt over 40 Kronometre og flere astronomiske
Penduluhre, og de vare alle ypperlige og fortrinlige. Det var imidlertid ikke
alene herved, at han virkede. Han dannede desuden Lærlinge og udgav
dygtige Skrifter, hvoriblandt særligt maa nævnes »Regler om Tidens nøjagtige
Udmaaling ved Uhre« (1ste Udg. Aar 1804, 2den Udg. Aar 1839). Efter hans
Død fortsattes hans Etablissement af hans to Sønner, men allerede Aar 1834
flyttede den ene af dem til Schweitz og anlagde et Uhretablissement i Le
Locle. Paa dette blev fra nu af Hovedvægten lagt, og lidt efter lidt sygnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
