Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uhrfabrikationen - Uhrmageriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UHRMA8ERIET I DANMARK.
289
Betingelse af, at han bliver her i Riget sin Livstid; hans Hustru faar, for
det Tilfælde at hun skulde overleve sin Mand, Løfte om Fritagelse for alle
borgerlige Tynger.
Som det heraf fremgaar, var her Sejermagere i alt Fald i det 16de
Aarhundrede; der kan nævnes en Del Navne paa saadanne. Aar 1582 faar
Povl Sejermager lx/2 Skpd. 4 Lispund Bly samt 140 Favne grove Tov
til Sejerværket paa Kronborg o. s. v. Interessantere end at høre endel
Navne nævne er det imidlertid, at Uhrmagerne, i alt Fald da der blev flere
af dem, hørte under Smedelavet. Aar 1623 forøges Smedelavet i Odense
med Bøssemagerne og Uhrmagerne; Søren Smed i Aarhus faar Aar 1649
9 Daler »for Seierværket at forfærdige, baade Gang- og Slagværket« i Byens
Domkirke, og Aar 1653 bliver Hans Jensen Sejermager i Kjøbenhavn
ved kongeligt Brev fri for Byens Smedelav, »saa længe han Vort Arbejde
med Dunkrafter, som ingen andre Smede her i Byen sig skal have villet
paatage, under Hænder haver«. Uhrmagerne synes at have været
Smedelavenes mekaniske Talenter. Lavsartiklerne af Aar 1682 for Kjøbenhavns
Smede omfatte Byens Uhrmagere, men de vise med Hensyn til disse, at
Datidens Uhrmagere deltes i to Klasser. En saakaldet »lille Uhrmager« skulde
som Mesterstykke gjøre »et staaende eller hængende Sejerværk med en
Pendul eller Perpendicula«; en saakaldet »grov Uhrmager« derimod et Hjul
med en Uro til et Sejerværk«. Aar 1752 forandredes dette saaledes, at
»Smaa-Uhrmagere« skulde som Mesterstykke gjøre et Lomme - Repeteruhr,
»Stor-Uhrmagerne« et 8-Dages Stueuhr, som var »forsynet med Vise-Værk
og slaar Kvarterer- og Fuldslag af sig selv og repeterer«, og skulde den
paagjældende Stor-Uhrmager yderligere have Lyst til at forfærdige »et
Slagværk, som kan spille 9 Stykker med en Valse eller Rulle, hvoraf et Stykke
spilles hver Time«, skulde det staa ham frit for. Disse Bestemmelser findes
endnu i Smedelavets Artikler, men Aar 1755 faa Kjøbenhavns Uhrmagere
deres eget Lav.
De første Sejerværker, som ere bievne gjorte her i Landet, have
utvivlsomt gaaet ved Lodder, men Fjederen er sikkert snart fulgt efter. Hvor
tidligt kan dog næppe endnu oplyses. Aar 1645 skriver »Uhrmacher«
Christoffer Kletti om et gammelt Sejerværk paa Frederiksborg Ladegaard,
at der er 5 endnu dygtige og brugelige Fjedre i det. Den højere
Uhrmager-kunst har dog næppe blomstret her. Tygo Brahes endnu opbevarede Uhr
skriver sig fra England og derfra have maaske flere af hans mange Uhre
været; vi have forskjellige Meddelelser om at Christian IV. kjøbte udenlandske
Uhre. Nogle Navne er her dog at nævne: Jakob Schlange i Helsingør,
Nicolaus Radeloff i Slesvig, Josias Schütz i Kjøbenhavn o. s. v. Er
det nu end saaledes, at der kun er færre Uhrmagere, tiltager dog Brugen af
Uhre efterhaanden betydeligt, og midt i forrige Aarhundrede udtales det, at
enhver »Skriver, ja Haandværkskarl og Tjener« har lige saa vist sit Sølvuhr
i Lommen som Sølvspænder i Skoene. Mærkeligt nok er det, at just paa
denne Tid blomstrede der et nationalt Uhrmageri op her i Landet. Omtrent
Opfindelsernes Bog. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
