Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gruidsmede- og Juvelerkimsten m, m.
Indledende Bemærkninger. Ved at omtale Metallernes Bearbejdning
komme vi nu ind paa et Omraade, som vi sandsynligvis havde maattet betræde
først, hvis vi havde betragtet vort Stof fra et kronologisk Synspunkt. Thi
Tilbøjeligheden for brogede, glimrende Sager, Lysten til at smykke sig med
det blanke Guld, man tilfældigvis fandt, fremtræder tidligere i Menneskehedens
Udviklingshistorie end Kjendskabet til de Egenskaber hos Metallerne, som
gjøre dem skikkede til at anvendes til Vaaben, Værktøjer og Redskaber.
Smeltningen, Støbningen og Hamringen maatte være opfundne, førend
man kunde tilvirke en Øxe af Bronce, men til et raat Smykke kunde man
meget vel anvende det rene Guld i den Form, hvori man fandt det. Og da
Kjendskabet til Guld er ældre end Kjendskabet til Kobber, kunne
Guldsmedene vist med god Grund betragte sig som de ældste Metalarbejdere. I
Tidernes Løb har denne Fortrinsret imidlertid tabt meget af sit Værd; da
man lærte at forfærdige Sværd og Øxer af Metaller, tik først Broncen,
dernæst Jernet den første Plads, og Guldet kom til at glide langt ned ad de
kulturbefordrende Stoffers Skala. . Vi ville ganske vist nødigt undvære det,
men absolut uundværligt er det dog ikke.
Vi have allerede andetsteds i dette Værk havt Lejlighed til at omtale,
hvilken dannende Indflydelse det har havt paa Menneskene, at de have
bestræbt sig for at smykke sig selv og deres Omgivelser. Uden at vide hvorfor,
arbejdede Mennesket allerede paa sit tidligste Udviklingstrin paa Uddannelsen
af en Skjønhedside, for hvilken det naturligvis ikke kunde have nogen anden
Grund eller Lov end den omgivende Natur med dens mangfoldige vexlende
Former. Ingen Aabenbaring, intet abstrakt Skjønhedsprincip har været ledende
herved. Udelukkende med Sandserne har Mennesket opfattet de ydre Indtryk,
derefter lidt efter lidt udfundet hvad der er fælleds i alle Fremtoningerne;
det har indset, at det er hensigtsmæssigt frit og let forstaaeligt, fordi det er
naturligt, og endelig har Mennesket da ved Hjælp heraf abstraheret sig til
Skjønhedsbegrebet, der finder sit fuldkomneste Udtryk i Forbindelsen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
