Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Indledende Bemærkninger - Kunstlovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. KUNSTLOVENE.
293
Form og Bevægelse, hos fornuftige Væsener fremkaldt ved Sjælelivets
Vexlinger.
Det er naturligt, at Skjønhedsbegreberne maatte udvikle sig forskjelligt
hos de forskjellige Folkeslag, efter som Naturen frembyder forskjellige og
ejendommelige Gjenstande til Sammenligning: i Dyrerigets og Planterigets
Frembringelser, Bjergmassernes Linier, Flodernes Art, Himmelens Udseende
o. s. v. Hvad Naturen bevirker ganske alene paa det første Udviklingstrin,
det bevirkes paa de senere Udviklingstrin ved Omgang med andre Mennesker,
de forskjellige Fornødenheder og det Arbejde, der skal tilfredsstille disse
Fornødenheder og som ved Frembringelsen af sine Produkter bestemmes af
utallige Tidsomstændigheder. Skjønhedsbegrebet er saaledes underkastet
Forandringer, der naturligvis ogsaa give sig tilkjende i Konstens Frembringelser,
og som finde deres almindelige Udtryk i de Stilarter, der optræde paa
forskjellige Steder og til forskjellige Tider. Stilen er altsaa egentlig ikke noget,
der er opfundet; den frembringer sig paa en Maade selv, og det er ikke
noget tilfældigt, naar Arkitekturen, den Kunst, der bygger og ordner de
menneskelige Boliger, har uddannet den skarpest og bestemtest.
Stilens Hovedgjenstand er Ornamentet, og i Ordene Udsmykning,
Forsiring, Ornament ligger der et nært Begrebsslægtskab, som lærer os at
opfatte helt forskjellige Kunstarter fra et og samme Synspunkt. Alle
Kunstgrene betjene sig at Udsmykninger som oplivende Forbindelsesled, men i
Arkitekturen og Juvelerkunsten, lige som ogsaa i de Kunstgrene, der paa første
Haand have til Opgave at tilfredsstille vort Øjes Skjønhedstrang, opnaar
Ornamentet sin højeste Betydning.
Det kunde vist derfor være paa sin Plads, hvis vi her, inden vi
indlade os paa det historiske og tekniske ved Guldsmede- og Juvelerkunsten,
kastede et sammenlignende Blik paa forskjellige Folkeslags og Tiders vigtigste
Kunststile. Under disse Betragtninger ville vi dog ofte blive nødte til at
berøre Bygningskunsten, skjøndt den i og for sig ligger langt uden for vort
Omraade. Men vi kunne, navnlig hvad Afbildningerne angaar, henvise til den
Fremstilling af de arkitektoniske Stilarter, som vi have givet i 1ste Bind af
dette Værk.
Kunstlovene. Ville vi inddele Stilene efter Tidsrum, kunne vi ganske
vist skjelne mellem en Oldtids, en Middelalders og en nyere Tids Stil. Men
et saadant Forsøg paa at skildre Stilenes Forandringer i deres Helhed og i
alle Kunstretninger hos forskjellige Folkeslag og til forskjellige Tider vilde
dog føre os for langt bort fra vor egentlige Opgave. Det maa derfor være
os tilladt her blot at fremhæve de Synspunkter, der ere bestemmende for
Udsmykningen, specielt paa Guldsmed- og Juvelerkunstens Omraade.
Hos raa Folk er den smykkende Gjenstands Masse det afgjørende;
hos mere udviklede Folkeslag spiller Formen en Rolle ved Siden heraf som
forædlende Moment, og, jo højere den aandelige Opfattelse hæver sig, desto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
