Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmedekunstens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
GULDSMEDEKUNSTENS TEKNIK.
mindst vanskelige, udføres Tegningerne paa Arbejdet med en Blyant eller en
stump Naal og skjæres derefter i Dybden med gravstiklignendé Redskaber.
H øj graveringen bestaar i, at der af en tyk Metalplade dannes ophøjede
Figurer, Blomster, Løvværk, Navnetræk o. s. v. ved at bortskjære Metallet
omkring dem. Figurerne tegnes først ganske som ved Dybgraveringen og
Omridsene nedskjæres med Gravstikker; derefter bortskjæres med smaa Mejsler
saa meget af Metallet omkring dem, at de blive saa ophøjede, som man
ønsker dem; Kunsten bestaar nu væsenligst i at skjære Grunden saa glat og
jevn omkring Figurerne, at de faa Udseende af at være anbragte paa en
glat Plade.
Ofte bruges Ordene Gravering og Ciselering i Flæng for at betegne
samme Slags Arbejde; hvor vi komme til at beskjæftige os med Drivning, faa
vi ogsaa Lejlighed til at omtale den egentlige Ciselering.
Emaillering. Ædelstenenes Indfatning, som vi nys have omtalt,
ud-gjør en meget vigtig Gren af Guldsmedekunsten, men den har dog egentlig
kun til Opgave at hjælpe Stenene til at gjøre sig fuldt gjældende.
Emaille-ringen virker derimod ikke ved Stoffets Kostbarhed, men kun ved den Kunst
og Smag, der lægger sig for Dagen ved dens Anbringelse.
Emailleringen stiller meget store Fordringer til Kunstnerens Smag og
Kunstfærdighed.
Emailleringskunsten er meget gammel. Endogsaa Folkeslag, der —
saaledes som Kineserne — ikke ere naaede synderligt vidt i Glasindustrien,
hvormed Emailleringskunsten dog er nær beslægtet, formaa at fremstille
udmærkede Malerier med indsmeltede Glasflusser. De gamle Ægyptere forstøde
sig paa Emaillering, det samme var Tilfældet med Etruskerne, og fra den
bysantinske Tid findes der aldeles beundringsværdige Emaillearbejder. Kunsten
naaede sin højeste Udviklingsgrad i det 15de Aarhundrede, hvor franske og
italienske Kunstnere arbejdede i denne Kunstgren; blandt dem maa nævnes
Antonio del Pollajuolo fra Florens.
I det 16de Aarhundrede naaede den egentlige Emaillemaling, hvorom
vi skulle tale længere henne, sin højeste Blomstring i Limoges. Pierre
Penicaud, Pierre Rexmon, Jean Courtois, Leonard Limosin m. fl.
have frembragt Kunstværker, der nu betales af Kjendere med fabelagtige
Summer. De saakaldte Grisaillearb ej der fra denne Tid, Malerier graat i
graat, staa i særligt høj Pris.
Emaillen anvendes ikke alene til Udsmykning af Guld- og Sølvarbejder,
men ogsaa til Frembringelse af selvstændige, ejendommelige Kunstværker; i
saa Tilfælde indsmeltes den som oftest paa Kobber.
Man kan skjelne mellem tre Slags Emaillering, der alle som Materiale
anvende en Glasmasse, der er gjort letsmeltelig ved Tilsætning af Blyilte.
Naar denne Masse er smeltet godt sammen, heldes den i koldt Vand, stødes
til et meget fint Pulver, der røres med Vand og derpaa anvendes saaledes
som vi strax skulle faa at se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
