Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmedekunstens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GULDSMEDEKUNSTENS TEKNIK.
325
Det første Slags Emaillering stammer fra Orienten og har en vis
Lighed med de gamle Glasmosaiker. Emaillerne af dette Slags sammensættes
af ensfarvede Stykker, indbyrdes adskilte ved Konturer af Metal;
Menneskefigurernes Muskelpartier ere ogsaa ofte gjengivne i dette Stof.
Det andet Slags, der naaede sin skjønneste Udvikling i Italien under
Renaissancen, er en med Emaille bedækket Relief paa Guld-, Sølv- eller
Kobbergrund og, lige som det førstnævnte Slags, udført saa vel mosaikartet
som i fuldstændig Maling.
Det tredie Slags er det fuldstændige Miniaturmaleri med Emaillefarver
paa Guld, saaledes som det nu navnlig anvendes i Genf til Udsmykning af
Uhrkasser. Det er det fuldkomneste Slags Emaillering, men ogsaa det, der
er vanskeligst at udføre.
De Metalrande, der forekomme paa det ældste Slags Emaille, indlægges
enten i Emaillemassen, som i de ældre Tider altid var uigjennemskinnelig,
eller ogsaa lades de tilbage som Mellemvægge, naar man i Underlaget
udarbejder Fordybninger til Emaillen. Som Følge heraf inddeles Emaillerne i
Cloisonnés og Champs leves. Den sidste Methode uddannedes i Middelalderen
saaledes at man forsynede Metalgrunden med Tegninger i Relief og derved
forhøjede den gjennemskinnelige Emaillemasses Virkning. I Frankrig, hvorhen
denne Kunst naaede fra Italien, fik den Navnet Basse taüle.
Emailleringen er, som allerede nævnt, meget gammel, vistnok en
af Guldsmedekunstens ældste Grene; den findel’ Anvendelse paa mange
Guldsager, Ordensdekorationer m. m. og kræver stor Erfaring for ret at lykkes.
Emaille er en glasagtig, fastsmeltet Masse, hvis Hovedbestanddel i
Almindelighed er letflydende Blyglas, hvortil der sættes Tinilte, naar man ønsker en
uigjennemsigtig, og forskjelligt farvede Metalilter, naar man vil have farvede
Emailler, hvoraf man er i Stand til at fremstille en meget stor Mængde i
mangfold:ge Nuancer. Emaillepulveret udrøres i Vand.
Jo mere Flus (Blyglas), der findes i Emaillepulveret, desto lettere vil
det flyde, men desto mindre vil ogsaa Emaillen være i Stand til at modstaa
mekaniske og kemiske Indvirkninger. Naar der paa en og samme Gjenstand
skal anbringes forskjelligtfarvede Emailler, der ikke flyde ved samme
Varmegrad, maa de tungestflydende naturligvis anbringes først.
De Metaller, som i Almindelighed prydes med Emaille, ere Guld,
Platin, Sølv og Kobber; de tre første som Smykker, Kobber derimod kun
hvor det anvendes til Uhrskiver. Platin og fint Guld kunne modtage alle
Farver uden Undtagelse; stærkt blandet Guld, Sølv og Kobber derimod kun
nogle faa, ikke fordi de ikke kunne taale den Hede, der er nødvendig for at
bringe Emaillepulveret til at smelte, men fordi de ilte sig i højere eller mindre
Grad og derved forandre endel af Emaillefarverne.
Det Guld, der i Almindelighed anvendes til Emaillering er 18—22 Karats.
Førend et Arbejde kan emailleres maa det først glødes og udkoges i
fortyndet Svovlsyre eller i meget fortyndet Salpetersyre; derefter børstes det
godt med Potaskevand og skylles endelig i rent Vand. Det aftørres med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
